søndag den 18. august 2013

7 HR BUDSKABER - du kan springe op og falde ned på

HR repræsenterer - som bekendt - åbenhed, retskaffenhed og gode intentioner. Men det er ikke altid, at du hører hele sandheden.

Heller ikke fra mig.

Du må dog ikke glemme, at HR (og jeg) mener det godt og at vi som regel også selv tror på vores budskaber.

"Medarbejderne er vores vigtigste aktiv"
Yes! Den kører alle steder. Det er utroligt, at udsagnet ikke følges af mere handling end tilfældet er, da investeringen i mennesker er langt den største investering, de fleste virksomheder nogensinde vil gøre. 

På en eller anden måde tror jeg på, at dem, der siger det, også mener det. Men jeg tror også, at de i deres stille sind tænker: det går jo nok endda. Dum, dum, da-dej. 

Det går derimod IKKE, hvis ERP systemet ikke er up to date, bygningerne eller maskinerne er ved at forfalde, nye produkter ikke bliver udviklet eller omsætningen af varelageret er for lav. Men det går, at vi lader vores medarbejderes viden forfalde - samtidig med, at vi ved, at videns halveringstid reduceres med større og større hast i vidensøkonomien.

Vi er altså i færd med, og oven i købet med fuldt overlæg, at skabe en negativ konkurrencefordel for os selv, når vi undlader at vænne vores vigtigste aktiv til løbende at vedligeholde og udbygge deres viden og evne til at lære.
 

"Lønningerne i vores virksomhed er fair og baseret på objektive principper"
Ja, det er muligt, at der findes objektive principper, men de instanser, der skal lægge disse principper til grund for lønfastsættelsen, er mennesker.

Mennesker har præferencer, følelser og klubkammerater. Alt dette spiller en væsentlig rolle - for ikke at tale om markedet, som kan bevirke, at værdifastsættelsen af en bestemt type medarbejder svinger kolossalt over en forholdsvis kort periode.

Selv hvis belønningsprincipperne er så håndfaste som eksempelvis anciennitet, alder eller uddannelsesniveau, vil det ikke være muligt at dokumentere fairness. Retfærdighed følger ikke nødvendigvis af principper, hvis disse principper er arbitrære og ude af trit med- eller direkte modarbejder de forretningsmæssige ambitioner, virksomheden har.



Endvidere er det en kendsgerning, at der eksisterer en kønsbestemt lønforskel mellem mænd og kvinder. Ligger der også et princip til grund for dette?

"Vi har en inkluderende kultur"
Det vil vi rigtigt gerne have. Men når der overvejende løber danske mænd og kvinder i alderen 25 til 45 år rundt på kontorgangene, og det af disse i alt overvejende grad er mænd, der besidder de ledende stillinger, og næsten udelukkende mænd, der sidder i virksomhedens topledelse og bestyrelse - så begynder idéen om inklusion at blive lidt lunset.

Hvor er de helt unge, de midaldrende, kollegerne med en anden baggrund end dansk, de langtidsledige og så videre?

For det er jo ikke sådan, at når HR rekrutterer eller udvikler talenter, så vælger HR udelukkende de sikre kort, vel?




HR har en tosidet udfordring, når det drejer sig om at skabe en diversiv kultur. Den ene er immanent og drejer sig om HR's egen identitet og selvforståelse, som historisk set er hårdt bundet op på værdier som ensretning, kontrol og struktur. Den anden drejer sig om den bølge af "cultural fits", som er det store mantra indenfor rekruttering og talentudvikling for øjeblikket: Intet er vigtigere, når man vurderer talenter, end at de matcher organisationskulturen.

Det vil sige: man får mere af det samme.

"Vores ledelse er åben, visionær og delegerende"
You wish! Lederne gør det så godt, de kan, men hvis organisationskulturen stinker, er det fuldstændig udelukket, at der kan udøves god ledelse. Omvendt er det næsten lige så umuligt at være en dårlig leder i en sund, bæredygtig og positiv kultur. En leder virker altid i en kontekst og ledelse sker altid i en relation.

De fleste medarbejdere, der forlader et job, gør det enten på grund af manglende udfordringer i jobbet eller på grund af deres nærmeste leder. Dette burde antyde, at der findes en del dårlig ledelse - og en del dårlig kultur? - derude. Når HR folkene ikke gør noget ved det, er det fordi, at opgaven er så uendelig stor og med så ubehagelige og vidtrækkende konsekvenser til følge, at man bliver træt bare ved tanken.  

Det kan dog lade sig gøre. For at få god ledelse kan man starte med at formulere og udleve sit organisatoriske ledelsesbrand. Et ledelsesbrand handler ikke om individer, men om, hvilken ledelsesstil, -adfærd, -værdier, -image og -filosofi, man som organisation bakker op og ønsker at fremme og belønne. Et ledelsesbrand transcenderer de individer, der løbende er på gennemrejse i organisationen, og er konsistent med organisationens værdigrundlag, ligesom det korrelerer med dens resultatskabelse. Et ledelsesbrand er ens indadtil og udadtil.


Ledelse handler ikke om (leder)individer, men om at dedikere sig til et brand, en sag, en mission. Men det er der ikke mange, der tænker på, når nye ledere skal vælges - eller i det hele taget har lyst til at reflektere over. For så bliver det hele så besværligt og mulighederne for få eller for ukendte.

"Vi bruger MUS til at udvikle vores medarbejdere"
Jaså! Godt gået. Det er noget HR folk godt kan lide at sige. Det lyder rigtigt. Men lad mig betro dig noget: det kommer ikke til at ske. Jo, man VIL gerne. Men man kommer aldrig til det. Ledere og medarbejdere sveder over MUS skemaer én gang om året og det hele er så højstemt og fint, men herefter.....

sker der ikke rigtig noget.

Alle glemmer de aftaler, der var outputtet af samtalen, og et år efter bliver man mindet om, at man glemte det og nu må vi også hellere se at komme i gang igen. Det er ligesom, når man møder en gammel bekendt og aftaler, at nu må vi også snart have den kop kaffe. Kaffen bliver som regel ikke drukket, men MUS scenografien rulles ud igen, det er sikkert og vist, for det sørger den gode HR afdeling for.

En gang om året bliver vi altså mindet om, at det heller ikke blev til noget i denne omgang. Først bliver vi lidt vemodige og genkalder os måske skuffelsen, der indtrådte en måned eller to efter sidste samtale, da vi erkendte, at vi ikke blev tilmeldt nogle kurser/fik andre opgaver/blev teamledere, men NU er vi også klar til at tage kampen op (igen!) mod den iboende logik, der huserer i MUS konceptet og som ultimativt gør konceptet umuligt.
  
Det, som HR ikke fortæller dig, er, at vi fører umulige samtaler.

En af vores vigtigste værdier er samarbejde

Don't believe it! Værdien er beskrevet og kommunikeret både internt og eksternt, men den gælder ikke. Det, der gælder, er, at vi samarbejder med dem, vi selv vælger - og helst vores egen slags. De andre må passe sig selv.

Vores siloer er ukrænkelige, og bliver vi ufrivilligt involveret i et tværorganisatorisk projekt, hvor vi skal samarbejde med nogle af dem fra de andre siloer, er vi i fare for at blive udstødt af stammen.

HR er nogle af de bedste stammefolk, jeg kender. På Twitter følger jeg pt. 282 accounts, hvoraf jeg vil gætte på, at de 262 er HR relaterede. HR folk elsker deres egen rede og bevæger sig meget nødigt ud af den. Ind imellem skal der naturligvis indsamles (inf)orm(ationer) og andet kryb, og man bliver derfor nødt til at forlade redens hygge og tryghed, men i reden er der uden sammenligning bedst at være. I reden er man blandt ligesindede, man har sit eget sprog, sin fælles verdensanskuelse og sine it-goes-without-saying normer. Udenfor er det utrygt og alle holder HR ansvarlige for ting, som HR ikke har indflydelse på og ikke ønsker at vide noget om.

Rigtigt samarbejde kan kun opstå, hvis de forældede strukturer og organiseringsprincipper, som findes på mange danske arbejdspladser, kasseres.

Vi skal ud af siloerne, ned fra hierarkiet og væk fra de rigide, faglige opdelinger for at lykkes i samarbejdets kunst.   

HR politikker sætter rammerne for god adfærd og gør det nemmere at færdes i organisationen 
HR politikker gør det nemmere for HR at være HR! Det er sandheden om HR politikker. Hvis ikke der var politikker, skulle HR tage stilling til et hav af adfærdsudsving, og afgørelserne ville aldrig være ens. En sandsynlig konsekvens ville være, at alle ikke blev behandlet ens - og det ville jo være en katastrofe, vil nogle mene.    

For langt de fleste mennesker er HR politikker imidlertid fuldstændig overflødige, da disse mennesker udmærket ved, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads.

Måske skulle HR prøve noget nyt: skrotte HR politikkerne og i stedet formidle virksomhedens værdier og interesser gennem direkte samtale og interaktion med medarbejderne?

_______________________________________________________

Er der noget jeg har glemt?

Det er der helt sikkert og hvis du kan komme i tanker om, hvad det er, skal du være velkommen til at dele dine tanker i kommentarfeltet nedenfor.


onsdag den 7. august 2013

Dave Ulrich: HR UDEFRA OG IND

Hvis du søger en HR bog, som rådgiver om teamudvikling, rekrutteringspraksisser, MUS og den slags kan jeg med det samme sige, at HR- og Management guruen Dave Ulrichs seneste bog, HR udefra og ind, ikke er noget for dig. De klassiske HR discipliner bliver ikke berørt og de er heller ikke bogens anliggende. I stedet får du en business bog, som handler om at drive forretning.

Koblingen til HR er den enkle, at forretning drives af mennesker. Men bortset fra det kan bogens publikum i lige så høj grad findes blandt ledere, forretningsudviklere og andre med interesse for den menneskelige side af virksomhedsdrift som blandt HR professionelle. 

Første touch point: skepsis
Efter at have læst bogens første tre kapitler tænker jeg: Hvis HR skal dække det brede, faglige spektrum, som Ulrich og hans medforfattere, Jon Younger, Wayne Brockbank og Mike Ulrich, foreslår, hvad skal resten af organisationen så lave?

Skal de bare fede den?
 

Hvis HR i rollen som strategisk angrebsspiller, som er blot én ud af seks roller, skal have indgående kendskab til:

  • virksomhedsstrategien
  • virksomhedens konkurrenter
  • aktiekursen og P/E
  • sidste års omsætning og overskud
  • investorernes forventninger
  • markedsandelen
  • markedets udvikling
  • bestyrelsens medlemmer og disses prioriteter
  • nye teknologier
  • trends i forbrugeradfærd
  • virksomhedens kunder
  • sociale trends
  • politiske tendenser
  • globale trusler og muligheder 

- hvad skal marketing, finans, IT, salg og direktion så lave?

Skal HR tage ansvar for hele virksomhedens drift?

Efter yderligere et par kapitler erfarer jeg, at mine forbehold må vige. Ikke fordi ambitionsniveauet bliver lavere undervejs i bogen, men fordi jeg forstår, at det handler om at finde sin egen vej. For man kan ikke være fremragende i alle seks roller.

- Men man kan prøve.

Andet touch point: om igen!
Den seneste bog fra Dave Ulrich og partnerne i RBL Group udkom på dansk i maj 2013 hos Gitte Mandrup.

Bogens omdrejningspunkt er forfatternes store kompetencekortlægningsstudie, Human Resource Competency Study, som er gennemført med jævne mellemrum siden 1987 - og altså senest i 2012. En stor del af bogens fokus er den detaljerede fremlæggelse af kompetencestudiets resultater samt fortolkninger af disse, men HR udefra og ind er også krydret med cases fra virksomheder, som Ulrich og hans medforfattere har været i kontakt med gennem årene.

Human Resource Competency Study 2012
I 2012 undersøgelsen fordeler respondenterne sig som følger:

  • cirka 2.600 er HR professionelle, der vurderes af både HR kolleger og øvrige kolleger
  • cirka 9.900 er HR kolleger
  • cirka 7.500 er øvrige kolleger fra linjen

Respondenterne kommer fra hele verden, fra forskellige brancher og fra både store, mellemstore og små virksomheder. 

Af de HR professionelle, der vurderes i undersøgelsen:

  • er 62% kvinder og 38% mænd
  • er 34% ikke-ledere, mens 66% er ledere
  • har 43% under 9 års erfaring i HR, mens 57% har 10 års erfaring eller mere
  • er cirka 40% generalister og 60% specialister
  • har 51% en kandidatgrad, mens 49% har en kortere uddannelse

Kompetenceundersøgelsen er en dynamisk undersøgelse, forstået på den måde, at den samme undersøgelsesmetode anvendes stringent gennem alle årene, men at de essentielle HR kompetencer og disses indflydelse på organisationens resultater, udvikler sig over tid. I 1987, da undersøgelsen gennemføres første gang, er de tre områder, der er størst fokus på HR's:

  • forretningsviden
  • håndtering af forandringer
  • leverancer

Sidenhen dukker domænet personlig troværdighed op, efterfulgt af færdigheder i organisationskultur. Først i 2002 bliver behovet for HR som strategisk partner ekspliciteret og udskilt i en særskilt rolle, som blandt andet indebærer markedsfokus, forretningsviden og kendskab til virksomhedsdrift. Endelig bliver kompetencemodellen udbygget med den HR professionelles evne til at opbygge organisatoriske kapabiliteter i 2007.

I 2012 studiet er de seks domæner eller roller, som vurderes at have afgørende betydning for oplevelsen af den HR professionelles effektivitet samt virksomhedes resultater følgende:

  • den troværdige indpisker
  • den strategiske angrebsspiller
  • kapabilitetsudvikleren
  • forandringsmesteren
  • HR innovatoren og integratoren
  • teknologifortaleren     

HR professionelles kompetence
De tre roller, som på en skala fra 1 til 5 scorer højest, altså de roller, som vi er bedst til at udfylde, er rollerne som troværdig indpisker; kapabilitetsudvikler; og forandringsmester.

Den rolle, som vi vurderes af udøve med mindst kompetence, er rollen som teknologifortaler.

Individuel effektivitet
De tre roller, som har størst betydning for opfattelsen af den HR professionelles individuelle effektivitet, er rollen som troværdig indpisker (helt suverænt i spidsen med 22%), rollen som strategisk angrebsspiller (17%) og rollen som HR innovator og integrator (17%).

Den rolle, som vurderes at have mindst betydning for opfattelsen af individuel effektivitet er rollen som teknologifortaler (12%).

Effekt på forretningen
De tre roller, som af respondenterne vurderes at have størst effekt på forretningen, er rollen som HR innovator og integrator (19%), rollen som teknologifortaler (18%) og rollen som kapabilitetsudvikler (18%).

Den rolle, som anses for at have mindst effekt på forretningen, er rollen som troværdig indpisker (14%). 

Interessant!

Den troværdige indpisker
Rollen som troværdig indpisker er netop den rolle, som HR professionelle mestrer til noget nær perfektion, men er samtidig den rolle, som har den laveste effekt på forretningens resultatskabelse.

Rollen som troværdig indpisker defineres som følger:

En indpisker er en anførertype, som formår at koordinere, motivere og drive sine medspillere til at kæmpe og nå deres fælles mål.
(HR udefra og ind, side 85).

Indpiskeren udviser personlig og faglig integritet, skaber tillid og opbygger relationer. Her har vi altså fat i en klassisk HR profil, men også en profil, som efterhånden er efterspurgt overalt i organisationen, fordi den voldsomme transformation, som organisationsstrukturerne og ledelsesformerne undergår i disse år, netop er betinget af en medarbejderstyrke, som formår at samarbejde, skabe relationer, selv-lede - og alligevel bevare sig selv.

Trods denne kompetences indiskutable værdi er jeg meget enig i Ulrichs konklusion, at kompetent udfyldelse af rollen som troværdig indpisker er adgangsbilletten, men at det 

[er] de fem andre domæner [som] peger på det, som HR professionelle bliver nødt til at bidrage med, når de først har engageret sig med forretningsledere.  
(HR udefra og ind, side 87).

Teknologifortaleren
En andet interessant resultat af kompetencestudiet er:

  • at rollen som teknologifortaler er den rolle, som udfyldes med mindst kompetence af alle seks roller
  • at rollen vurderes som den, der påvirker opfattelsen af den HR professionelles personlige effektivitet, med mindst kraft - men 

at rollen som teknologifortaler samtidig ligger helt i top, hvad angår forventningen til rollens positive indflydelse på virksomhedens konkrete resultater


(..) [T]eknologikomponenten [er] det svageste af de seks domæner, når det drejer sig om kvalitet i eksekveringen (..), men den har næsten den største effekt af alle domænerne på forretningens succes (18% af HR's totale effekt). Så på den måde repræsenterer dette domæne en god mulighed for forbedring og øget værdi.
(HR udefra og ind, side 168)

Hvis rollen som teknologifortaler nedbrydes, indeholder den tre sub-domæner:

  • forbedre anvendelsen af HR aktiviteter gennem teknologi
  • udnytte brugen af redskaber til sociale medier
  • skabe kontakt mellem mennesker ved hjælp af teknologi

Af disse tre subdomæner er det det sidstnævnte (skabe kontakt ved hjælp af teknologi), som

(..) har den største effekt på forretningens succes af alle faktorer og domæner. HR professionelle har her de dårligste scorer, samtidig med, at det er her, de kunne have den største effekt. Dette er i bund og grund definitionen på potentiel konkurrencemæssig fordel.
(HR udefra og inde, side 173)

Hvad er det så at skabe kontakt mellem mennesker ved hjælp af teknologi? 

Opgaven går overordnet ud på at designe en arkitektur for de informationsstrømme, der flyder i virksomheden og mellem virksomheden og dens eksterne samarbejdspartnere, kunder og øvrige interessenter.     

Opgaven går også ud på at etablere informations- og databerigede beslutningsgrundlag og skabe og formidle et Employer Brand, som korrelerer med organisationens identitet og værdier.

Jeg er fuldstændig enig i, at rollen som teknologifortaler er vigtig, selvom den er den mindst HR-agtige af de seks roller. Faktisk vil jeg gå så langt som til at hævde, at teknologikompetencen sammen med rollen som HR innovator og integrator vil være de to roller, som, hvis de er veludfyldte og veludførte, kan skabe enestående konkurrencemæssige fordele for virksomheden og samtidig vise, at virksomhedernes HR funktioner har et uimodståeligt value proposition at tilbyde.   

Jeg har tidligere advokeret for, at HR vil tilnærme sig marketing/kommunikation. Denne hypotese ser jeg kraftigt understøttet af kompetencestudiets resultater, ligesom jeg ser min antagelse af, at HR skal være langt mere datadrevet og analytisk funderet, bekræftet i respondenternes stærke tiltro til de forretningsmæssige effekter af en mere fokuseret anvendelse af informationer. Ud over et stort potentiale for langt mere effektive samarbejdsformer og generelt mere solide beslutningsgrundlag, giver reflekteret informations- og dataanvendelse et stærkt fundament for at drive virksomheden i den rigtige retning.  

Hvor er HR på vej hen?
Ifølge forfatterne vil HR spille en stadig større rolle i virksomheder, hvor talent, kultur og lederskab opfattes som afgørende konkurrenceparametre.

HR vil opnå større integration med andre funktionsområder i organisationen. Ulrich nævner i denne sammenhæng IT og økonomifunktionerne, men personligt tror jeg mere på stærk interaktion med marketing, kommunikation og IT.

Endelig kan HR se frem til at blive opsplittet i to separate funktionsområder, som varetager de operationelle, henholdsvis de strategiske anliggender, ligesom HR vil opleve, at HR generalistens opgaver neddrosles, mens der til gengæld afsættes flere ressourcer til specialiserede områder som løn, strategi, organisationsudvikling, rekruttering og træning.

Sidste betragtninger
Alt i alt er der god grund til at være optimistisk på HR professionens vegne. Professionaliseringen af HR er ikke slut endnu, men i et historisk perspektiv er vi allerede nået langt.

HR udefra og ind er forholdsvis indholdstung og knap så fortællende i sin form, som nogle af de andre bøger, jeg tidligere har læst af Ulrich, men er til gengæld et skatkammer af iagttagelser og observationer, som væves sammen i ét stort landkort over HR's aktuelle bidrag og potentiale i den moderne organisation.   

Hvis jeg alligevel skal nævne et par områder og temaer, som jeg gerne havde set udfoldet endnu mere, er det især tech-temaet, herunder potentialet for HR i anvendelsen af redskaber som Predictive Analytics og Big Data, samt, i en lidt anden boldgade, områder som diversitet, bæredygtighed og CSR - det vil sige den sociale agenda, som efter al sandsynlighed kommer til at spille en væsentlig rolle for HR ydelser som sourcing (rekruttering), Employer Branding og Community & Relationship Management. I forlængelse heraf overrasker det mig egentlig også, at de sociale mediers og de moderne teknologiers indflydelse på HR arbejdet - og organisationen som helhed - ikke vurderes som mere betydningsfuld end tilfældet er.    

HR udefra og ind tilbyder en sober, solid og evidensbaseret gennemgang af HR professionens nuværende helbredstilstand samt en forholdsvis u-flippet prognose for fremtidens HR arbejde. Hvis du er interesseret i at læse om HR's aktuelle status og nogle af de trends, der kommer til at præge HR professionen i de kommende år, er bogen klart anbefalelsesværdig. Og selvom HR udefra og ind et langt stykke hen ad vejen er præget af en meget saglig fremstillingsform, er der heldigvis også blevet plads til skønne refleksioner som denne:

Risiko kan defineres som viljen til at vinde divideret med frygten for at fejle.
(HR udefra og ind, side 93).

HR udefra og ind kan købes her.

HR from the Outside In blev udgivet i USA på forlaget McGraw-Hill i 2012.


tirsdag den 16. juli 2013

Rekruttering 2.0

Software rådgiveren Software Advice har for nylig gennemført og offentliggjort en undersøgelse af, hvilke rekrutteringskanaler, der er de foretrukne blandt recruiters.

Vi hører alle om, at vi i fremtiden skal rekruttere og rekrutteres via LinkedIn, Facebook, Twitter og lignende sociale medier, men:

  • er det den samme kvalitet, vi opnår?
  • er tempoet i processen tilfredsstillende?
  • er der i det hele taget god ROI i at kanalisere dele af rekrutteringsbudgettet over i øget brug af sociale medier?

Disse spørgsmål er essentielle for enhver seriøs rekrutteringsprofessionel. Mit eget svar er ingen hemmelighed. Jeg tror på, at search/sourcing metoder kommer til at stå langt stærkere fremover og udgøre et betydningsfuldt supplement til den mere traditionelle volumen-rekruttering, ligesom jeg mener, at det bliver nødvendigt at skabe communities, som engagerer og involverer virksomhedens kommende medarbejdere. Hvis vi allerede er i dialog med potentielle kandidater før et job skal udfyldes, har vi både vist dem, hvem vi er og hvad vi står for, og vi har også lært dem at kende på en måde, som psykometriske og kognitive tests ikke vil kunne afdække.  

Men til resultaterne af undersøgelsen, som også kan ses her.

Hvilke kanaler har du brugt i 2013?
Til spørgsmålet om, hvilke kanaler respondenterne har brugt i rekrutteringsøjemed i 2013, svarer 80%, at de har brugt sociale medier som en del af deres rekrutteringsstrategi. Den foretrukne metode er dog netværksrekruttering (97%), efterfulgt af online jobportaler (88%) og virksomhedens karrieresite (82%).

Hvilke kanaler giver flest kandidater?
Til spørgsmålet om, hvilke kanaler, der skaber størst opmærksomhed og kandidatvolumen, kommer de sociale medier ind på en tredjeplads. Første og andenpladsen går til online jobportaler, henholdsvis netværksrekruttering. Det interessante opstår imidlertid, når The New Talent Times stiller spørgsmålet til respondenterne om, hvilken kanal, der leverer den største kandidatkvalitet.

Hvilke kanaler leverer de bedste kandidater?
Netværksrekruttering er stadig den metode, der skaber det mest kvalificerede kandidatfelt i en lang række rekrutteringsforløb, men på en klar andenplads (30%) kommer de sociale medier, efterfulgt af de traditionelle jobportaler på en tredjeplads. Eksterne rekrutteringspartnere og jobmesser ligger til gengæld helt i bund, hvad angår respondenternes tillid til, at de igennem disse kanaler kan finde det rette kandidatfelt.   

Hvilke kanaler forventer du at investere mere i?
Endelig afdækker undersøgelsen, hvilke kanaler, respondenterne forventer at investere yderligere i. Her kommer sociale medier ind på en klar førsteplads med næsten halvdelen af respondenternes bekræftelse af, at de vil investere mere i rekruttering via sociale medier. Knap 25% vil investere mere i virksomhedens karrieresite og kun omkring 10% vil investere mere i online jobportaler. 

Der er sandsynligvis ulemper forbundet med rekruttering via sociale medier, men jeg ser nu flest fordele. Det, som man bare skal huske, hvis man ønsker at udnytte de sociale mediers potentiale fuldt ud, er, at man som virksomhed skal investere både de nødvendige og de tilstrækkelige ressourcer i at drive den fortsatte dialog med virksomhedens fremtidige jobkandidater og talenter - ligesom man gør med virksomhedens øvrige stakeholders.

Transparensen medfører desuden et nyt risikounivers, som man skal forholde sig til og forberede sig på, ligesom det er vigtigt, at virksomhedens identitet og brand, ret og vrang, er synkroniseret. 

Hvis disse betingelser er opfyldt og man i øvrigt har noget på hjerte, kommer man til at stå stærkt i fremtidens kamp om talenterne.      

Undersøgelsen, som er publiceret på bloggen The New Talent Times, kan læses i sin helhed her.

En tilsvarende dansk undersøgelse, gennemført af DANSKHR, kan læses her.


søndag den 7. juli 2013

De 7 værste myter i HR

"HR er et sted, man ender," hævder nogle.

Nej! HR er det sted, hvor vi begynder. Et sted, hvor det er muligt at have indflydelse på etik, profit, retfærdighed, konkurrenceevne, adfærd, systemer, investeringer, bæredygtighed, relationer og værdiskabelse.

Selvom HR allerede gør en kolossal forskel i mange organisationer, er der et stort potentiale til stede, som endnu ikke er udfoldet. Potentialet hæmmes ofte af vore egne grundlæggende antagelser, som kan være én eller flere af følgende: 

FIRE MYTER OM OS SELV

1. I HR organiserer vi os, så alle laver lidt af det hele
Nogle HR ledere har den forestilling, at alle skal lave lidt af det hele. Måske er ræsonnementet, at resten af organisationen på den måde vil føle sig serviceret, fordi det altid er muligt at få fat i en eller anden, som kan et eller andet i HR; måske er det af (misforståede) solidaritetshensyn, forstået på den måde, at når alle HR medarbejdere både har driftsmæssige og udviklingsorienterede opgaver, så føler ingen sig snydt, forbigået eller overset. Alle er lige, og ingen er bedre end andre.

Bag det sidste ræsonnement ligger en antagelse af, at vi alle har samme behov, samme kompetencer og samme indflydelsesradius. Bag det første ræsonnement ligger en antagelse af, at organisationen kun forventer leverancer på det jævne.  

 

Begge ræsonnementer er forkerte og jeg kan jeg ikke komme i tanke om én eneste fornuftig grund til, at alle medarbejdere i en middelstor eller større HR afdeling skal løse samme type opgaver, med mindre ambitionsniveauet er meget lavt.

2. Ingen ved, hvor meget pres vi er underlagt/hvor få ressourcer vi har/hvor hårdt vi arbejder
HR hyler ofte med i koret af martyrer - og med god grund. Det, der slår os ihjel, er som regel de transaktionelle ydelser.

Og de bliver ikke engang værdsat!
Hvorfor ikke? Fordi de er en selvfølge.

Selvfølgelig klarer vi en rekruttering til en forretningskritisk nøgleposition på fjorten dage i juli måned; selvfølgelig får vi topmotivationen tilbage i et team, som er ramt af årelang dårlig ledelse, tilbage på en dag; selvfølgelig får vi skrevet en advarsel uden megen anden information end modtagerens navn på 5 minutter; selvfølgelig tager vi en forhandling, når medarbejderen, lederen og fagforeningen tropper op nu og her.

Det gør vi og det skal vi også.   

Men hvis ikke vi byder ind på de transformationelle leverancer, dét, der virkelig ændrer organisationens helbredstilstand fra ok til god, er vi dømt til at være i loopet.

3. Vi er i HR, fordi vi elsker mennesker
Det er uden tvivl en god forudsætning at kunne lide at omgås mennesker. Det er det sådan set i mange jobs. I mange undersøgelser af HR folks bevæggrunde for at gå ind i HR, bonner denne årsag ud som den primære og med en meget stor margin ned til andre medvirkende årsager. 

Men lad mig dele noget med dig: HR folk har ikke mere interaktion med mennesker i organisationen end andre faglige grupper. Så hvis det, at du elsker mennesker, er dit eneste incitament til at arbejde i HR, kan du lige så godt slå dine folder et andet sted.  

4. - og vi skal ikke være sådan nogle systemmennesker
Det var der en HR chef i en større, dansk virksomhed, der betroede mig for ganske få år siden. Det vil sige; desto færre analyseværktøjer, HR software og HR målinger, desto mindre "system" og dermed desto mere "menneskelighed".

Jeg blev noget overvældet af HR chefens budskab, men som Ulrich m.fl. nævner i RBL Groups omfattende Human Resource Competency Study fra 2012 (omtales i bogen HR udefra og ind), så er én af de HR kompetencer, som har størst indflydelse på forretning og bundlinje, nemlig HR's teknologiske kompetence, samtidig den kompetence, der faktuelt vurderes som mest utilstrækkelig af de i alt seks HR kompetencer, som er vurderet i undersøgelsen af både de HR fagprofessionelle selv og af de personer, som aftager HR's ydelser.


Bag afvisningen af systemmennesket ligger manglende viden om teknologiens styrker og begrænsninger; en decideret teknologifobi; eller en dyb forkærlighed for 70'erne.

TRE MYTER OM DE ANDRE

5. Lederne er så dårlige til at afholde MUS/gennemføre Performance Reviews/opdatere vores systemer/indlevere korrekt udfyldte blanketter/etc.

Ja. Men vi er der for at hjælpe dem - og dermed os selv. Derfor har vi valget mellem at:

  • gøre processerne smartere
  • afvikle dem
  • kommunikere budskabet om, hvordan de skaber værdi

Alle vil gerne bidrage til noget, som giver mening, skaber fordele, hæver barren eller udløser en gevinst. Min hypotese - og min erfaring - er, at hvis det er attraktivt, forstået på den måde, at hvis det er nemt, fornuftigt og med udsigt til en forbedring af tingenes tilstand, så skal lederne nok levere deres bidrag til HR processerne. 

Hvis det derimod opleves som bureaukratisk, besværligt og der i øvrigt aldrig kommer feedback på bidraget, så vil de fleste rationelle mennesker med andre ting at tage sig til forsøge at smyge sig udenom. 

6. Tilfredshed er lig performance og produktivitet
Nogle undersøger viser en svag korrelation, mens andre ikke gør. Undersøgelser, der påviser en decideret årsagssammenhæng, har jeg imidlertid ikke set. Jeg afviser ikke, at tilfredshed og performance kan sameksistere på bedste vis i en organisation, men i mange HR afdelinger er en høj tilfredshedsscore blevet et mål i sig selv, hvilket jeg vil tillade mig at anfægte, så længe det ikke er dokumenteret, at tilfredse arbejdspladser skaber bedre resultater end andre.

Spørgsmålet er:


Hvem er tilfreds? Er det direktionen, talenterne, kantinemedarbejderne, kulturbærerne, specialisterne, mellemlederne, alle?
Hvad er man tilfreds med? Maden, de mange pauser, AMU kurserne, ledelseskommunikationen, karrieremulighederne, jobindholdet?
Og endelig: kan det påvises, at de tilfredse har en højere produktivitet, større engagement og en bedre performance end de utilfredse?

Hvorfor måler vi overhovedet tilfredshed? Er det ikke mere relevant at måle motivation, hvis vi overhovedet vil lave denne type undersøgelser.

Den grundlæggende antagelsen bag hypotesen Tilfredshed er lig performance er, at tilfredse mennesker er mere produktive.

Men mange tilfredse mennesker er dovne.
Eller i al fald nogle.

7. Alle har et talent
Nej, alle har ikke et talent. Begrebet om talent giver ikke mening, hvis ikke talentet udfolder sig op imod og ind i noget, som ikke er talent. Talent transcenderer normen, men talent er også en del af normen, som det influerer på og flytter.

Hvis alle har talent, kan vi ikke længere adressere talent. Så kan vi købe leverpostej.  



Myterne må fare
Det er ikke sikkert, at du kan genkende nogle af disse grundlæggende antagelser i din egen HR forretning, men er bare én af dem til stede, er det på tide at lave en kritisk selv-analyse. Problemet med de grundlæggende antagelser er, at de hver især bidrager til, at vi

  • laver det forkerte
  • prioriterer de forkerte interessenter 
  • udnytter vores egne kompetencer forkert
  • skaber forkerte resultater

Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare reflekterer over vores praksis, men også ind imellem kaster en tanke i retning af, hvad der styrer denne praksis - nemlig vores egne underforståede, ureflekterede og uanfægtede HR antagelser.

/MD

tirsdag den 4. juni 2013

HR udefra og ind - workshop med Dave Ulrich

Den gamle borg Koldinghus var rammen om Dave Ulrichs besøg i Danmark i maj måned, arrangeret af Gitte Mandrup, i anledning af oversættelsen af RBL Group og Ulrichs nyeste bog HR From the Outside-In: Six Competencies for the Future of Human Resources til dansk under titlen HR udefra og ind.

Da jeg kørte ud af Kolding sidst på eftermiddagen efter en indholdsrig dag i selskab med Dave Ulrich, Gitte Mandrup og HR deltagere fra en række danske offentlige og private virksomheder, var jeg høj af dagens indtryk - og turen hjem over Fyn til Sjælland gik som en leg.

Hele arrangementet blev afviklet på engelsk, men det skal man ikke lade sig skræmme af, for Ulrich taler let forståeligt og samtidig gør han sig stor umage med at respondere på deltagernes kommentarer og spørgsmål.

Men igen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke sådan, det foregår.

For når man som deltager stiller et spørgsmål, skal man ikke gøre sig forhåbninger om at modtage et svar, man kan notere ned på sin blok eller sin tablet - man skal indstille sig på at indlede en konversation.  

Ulrich bevæger sig uafladeligt rundt blandt deltagerne og slår sig sporadisk ned ved bordene, hvor vi sidder. Han går, står og sidder og er i konstant bevægelse, men ikke på en rastløs måde. Snarere på en tilstedeværende og zen-agtig måde. Han er åben, intens og oprigtigt interesseret i sine samtalepartnere, og det slår mig, at det er i disse situationer, at Ulrich finder sin egen inspiration. Vi er der ikke for at blive hældt på, vi er der for at skabe nye indsigter sammen.

HR udefra og ind
Det overordnede tema for dagen er, som den nyligt udgivne bogs titel antyder, HR udefra og ind. HR udefra og ind ligger, så vidt jeg kan vurdere, i smuk forlængelse af Ulrichs foregående bog, HR Transformation, hvis pointer på sin vis ekstrapoleres og skærpes i den nye udgivelse. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg endnu ikke har læst HR udefra og ind til ende, men at de refleksioner, Ulrich sætter i gang hos mig denne smukke dag i Kolding, harmonerer ganske fint med den rejse, som HR Transformation sendte mig ud på - og som jeg ikke er vendt hjem fra endnu.

I sin velkomst tager Gitte Mandrup udgangspunkt i et billede, som anskueliggør, hvor HR skal hen. I stedet for at stå foran spejlet og reflektere over egen praksis skal HR vende sig mod vinduet, slå skodderne op og kigge ud. Hvad sker der i omgivelserne og blandt virksomhedens – og dermed HR’s – eksterne interessenter, og hvilken værdi kan HR tilføre interessenterne gennem sine praksisser? For at skifte fokus fra spejlet til vinduet skal HR inddrage interessenterne i det daglige arbejde og gøre dem til samarbejdspartnere.

Følgende eksempler illustrerer tankegangen:
 
  • Rekruttering: Virksomhedens kunder skal have indflydelse på, hvilke medarbejdere, der rekrutteres til virksomhedens stillinger. Spørg kunderne om, hvilken type medarbejder, de ønsker at møde, og svaret på, hvilken kompetence- og adfærdsprofil, der er brug for, vil blive soleklart.
  • Træning: Linjeledere og andre godtfolk skal udfases af virksomhedens træningsprogrammer. I stedet skal virksomhedens kunder fungere som coaches og trænere for virksomhedens medarbejdere.
  • Performance Management: Gør cirklen endnu større. Udvid 360 graders evalueringer til 720 graders evalueringer. Inddrag kunder, investorer, leverandører, lokalsamfund osv. i vurderingen af medarbejdernes præstationer.
 
Fremtidens HR udfordringer
"Hvilken fremtidig udfordring anser I for at være den største for HR?" spørger Ulrich salen.

Et par af deltagernes svar er:
 
  • at få samarbejdet til at glide mellem generationerne
  • HR’s bidrag til bundlinjen
  • globaliseringen
  • skabelsen af en performance kultur
  • opnåelse af credibility
  • at give god business support
  • at blive mere proaktiv og at bruge tiden mere effektivt
  • at skabe forandringer 
  • HR(!)

Til det sidste svar bemærker Ulrich følgende:
 

"der er ingen, der er så dygtige til at undervurdere egen indsats og kompetencer, som HR folk."

 
RBL Groups omfattende research viser, at linje- og forretningsledere rater HR folk langt højere på samtlige kompetenceparametre (se illustration nedenfor) end HR professionelle selv gør.

Den lader vi lige stå et øjeblik.
 

-
DE 6 KERNEKOMPETENCER FOR FREMTIDENS HR, HR FROM THE OUTSIDE-IN


En plads ved bordet
HR professionelle stiller ofte sig selv spørgsmålet: ”Hvordan får jeg organisationens ledere til at lytte til mig?” Ulrichs korte og præcise svar er:

”Tal om noget, der interesserer dem.” 

 
Tal om forretningen, cash flowet, kunderne, produkterne, konkurrenterne, strategien. Tal ikke om HR procedurer, HR projekter og HR udvikling. Hvis HR følger denne simple metode, vil man få taletid ved både det ene og det andet bord.

Run the HR function as if it’s a business within a business.
Dave Ulrich, Koldinghus d. 28. maj 2013   

Ulrich nævner det ikke selv, men jeg kommer til at tænke på, at HR's kvota for ”people persons” efterhånden må være opfyldt. Nu har vi brug for kolleger med komplementære kompetencer. Personligt tror jeg på, at HR afdelingerne i de kommende år i højere grad vil efterspørge:


for at sikre vores egen saft og kraft og for at nå i mål med vores strategier.

HR’s største nuværende udfordring er, fortsætter Ulrich, at vi ikke er tilstrækkeligt risikovillige.
 
Vi stoler ikke på vores egen kompetence til at vurdere en situation og løbe en risiko. Vi griber ikke mulighederne, men sidder i stedet og ærgrer os over, at vi lod dem passere, eller også bilder vi os selv ind, at det var betingelser i omgivelserne, der var årsag til, at vi var ude af stand til at gribe mulighederne.  

Kom nu!



Risikotolerance korrelerer i et vist omfang med innovationskapacitet. Derfor bekymrer det mig en hel del, at vi i HR er så tryghedssøgende og traditionalistiske, som tilfældet er.

HR's value proposition
Men HR kan alligevel tilføre noget helt særligt. For hvor i organisationen giver investeringer størst afkast? Hvor påvirker investeringerne den organisatoriske performance mest? Ulrich og RBL Groups research viser helt tydeligt, at HR ligger i top 3 over de interne enheder, der giver mest value for money. Hvorfor? Fordi HR funktionen arbejder professionelt med tre organisationsdimensioner, som er helt afgørende for virksomhedens konkurrencedygtighed og overlevelseskraft:
 

HR kan tilføre unik værdi – en værdi, som det, i modsætning til teknologi, logistik og produkter, er vanskeligt for konkurrenterne at kopiere.

It is an HR task to connect the functions on the inside to bear the strategy to the outside.
Dave Ulrich, Koldinghus d. 28. maj 2013

Og til slut et personligt statement fra Ulrich, som jeg holder meget af:

Hvorfor arbejder jeg med HR? Det korte svar er, at det er fordi, at jeg har børnebørn.
Mit største ønske for mine børnebørn er, at de kommer til at arbejde i virksomheder, der på én gang er konkurrence- og bæredygtige. Virksomheder, som både søger mål og mening.
Hvem skal skabe disse virksomheder?
Det skal I!
Derfor er jeg i HR.
Dave Ulrich, Koldinghus d. 28. maj 2013

Bogen HR Udefra og ind kan købes her, hvor du også kan læse mere om Gitte Mandrups workshops og samarbejde med Dave Ulrich.

Dave Ulrich og RBL Group holder til her: The RBL Group  

/MD