onsdag den 3. oktober 2012

Bæredygtige organisationer

For tiden kører der en kampagne, som skal få os alle til at køre bil på en mere bæredygtig måde. Det, man har indset er, at bilernes fortsatte udvikling til nye brændstofsudnyttelseshøjder, er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse, for at opnå den fulde miljøeffekt. Hvis den, der sidder bag rattet, kører vildt og ikke-bæredygtigt, det vil sige (gætter jeg) med voldsomme accelerationer, bratte opbremsninger og en for lav gearing, vil bilens fremdrift udgøre en unødvendigt voldsom, miljømæssig belastning. Det er nemlig førerens adfærd, der bestemmer, om bilen indfrier sit fulde potentiale.

Bilen stiller nogle betingelser og udnyttelsesmuligheder til rådighed for føreren, men realiseringen af disse muligheder foregår ikke per automatik, når bilen startes, men er helt op til førerens viden, temperament og konkrete adfærd. Den samme bil kan således i princippet være et miljømæsigt dydsmønster, når den køres af den ene fører og en konventionel CO2 udleder, når den køres af den anden fører.

Hvis vi som verden, som samfund eller som virksomhed har et mål om at reducere vores bilers CO2 udledning med x er det klart, at får vi stillet en bil til rådighed, som ifølge fabriksoplysningerne kan køre 25 kilometer på literen, har vi et noget bedre udgangspunkt for at nå vores delmål, som eksempelvis er at tilbagelægge 20 kilometer på literen, end hvis vi får stillet en bil til rådighed, som maksimum tilbyder at køre 20 kilometer på literen. Men det er stadig tilfældet, at hvis vores endelige CO2-reduktionsmål er tilstrækkeligt ambitiøst, er det ikke muligt at nå målet med en køreadfærd, der reducerer den miljøvenlige bils potentiale, så den reelt kun går 18 kilometer på literen.

Det samme kan siges om organisationer. Hvis ikke det organisatoriske udgangspunkt, struktur, processer, samarbejdsformer, kommandoveje og ledelsesbrand, er til stede i en sund form, er det uhyre vanskeligt for enkeltindividerne i organisationen at performe og nå de fælles mål. Men er den organisatoriske kompetence til stede - er organisationen fra fabrikantens side designet til at nå målene - er udgangspunktet så meget desto bedre for at lykkes, både individuelt og som helhed.

Vi kommer dog ikke uden om, at sætter vi en manisk, stresset eller uopmærksom person i førersædet, så reduceres vores chancer betragteligt, selvom vi faktisk har fået foræret det bedste udgangspunkt overhovedet. Sætter vi derimod en person i førersædet, som forstår bilens tekniske specifikationer, som har overblik over, hvad der sker længere fremme på vejen, og som af og til kaster et kritisk blik på omdrejningstælleren, så har vi den ideelle konstellation mellem menneske og maskine. 

I organisationer er relationen mellem fører og bil gensidig. Organisationer er hverken lukkede eller endelige systemer som en bil i højere grad er og organisationer er heller ikke mest bæredygtige, når de står stille. Organisationer er tværtimod åbne, levende organismer, som har bedst af at blive rørt. Men bilens og førerens fælles performance har et slægtsskab med organisationens performance på den måde, at den organisatoriske performance ikke alene påvirkes af de organisatoriske betingelser, almene strukturer og processer, men også af konkret, kompetent adfærd, som enten bidrager til den samlede performance eller afdrager fra den. 

Jeg har tidligere slået til lyd for, at man bør vurdere sin organisations agilitet langt mere omhyggeligt og kritisk end man faktisk gør mange steder. Dette synspunkt fastholder jeg, men jeg vil tillade mig at supplere med den kendsgerning, at findes der individer i organisationen, som ikke ønsker at bidrage til, at det organisatoriske potentiale forløses, og som dermed ikke agerer i overensstemmelse med virksomhedens værdier og vision, vil selv de bedste betingelser ikke være tilstrækkelige for at indfri ambitionerne.

Sæt de individer i førersædet, derimod, som forstår at udnytte organisationens betingelser maksimalt, og den relation, der dermed opstår mellem menneske og organisationsmaskine, vil gøre vejen til de fælles mål så meget desto nemmere.           

/MD