fredag den 9. februar 2018

Al magt til HR (og gode ledere)

Dem, der følger denne blog vil vide, at jeg har været ansat i interne HR funktioner i mange år og at jeg nu arbejder som uafhængig HR og ledelsesrådgiver.

At jeg har etableret mig som selvstændig er der mange grunde til. Én af dem er, at jeg ønsker at arbejde med spændende opgaver. En anden er, at jeg påskønner muligheden for at kunne se mig selv i spejlet, når jeg børster tænder om aftenen. 


Blandt store dele af personalet i næsten en hvilken som helst dansk virksomhed hersker der fortsat en udbredt misforståelse, nemlig at HR afdelingen er der for at nurse, tilfredsstille og udvikle medarbejderne.

Det er ikke sandt. HR er der for at yde ledelsessupport

Vi er der ikke for at støtte medarbejderne og vi er - i grelle tilfælde - der ikke engang for at styrke organisationens kapabiliteter og bidrage til forretningsskabelsen. 

Vi er der derimod for at nusse om de særligt udvalgte individer, der har en ledertitel, og få disse sikkert gennem deres ledelsesmæssige beslutninger. I de fleste tilfælde er der tale om en værdig og tilfredsstillende opgave, i enkelte tilfælde er man bedst tjent med at holde blikket sænket, når man står foran et spejl.

Fyring er ikke altid fair


Jeg har gennem årene hjulpet med at eksekvere enkelte forkerte beslutninger. Det er der ikke noget mærkeligt i, det har de fleste, ledere som medarbejdere, oplevet. Hvad, der imidlertid adskiller en HR dames job fra de fleste andres, er, at sådanne beslutninger kan have konsekvenser for andre menneskers liv. 

Det handler ikke om at være sippet med at fyre folk og den slags, det har jeg aldrig været og det er ofte nødvendigt, men jeg foretrækker, at vi fyrer de rigtige og af de rigtige årsager. 

Har jeg været med til at fyre folk, fordi de udgjorde en faglig eller psykologisk trussel mod deres leder?

Ja.

Har jeg været med til at fyre folk, fordi de kritiserede ledelsens beslutninger?

Ja.

Har jeg været med til at fyre folk, fordi de så, at deres leder ikke havde noget tøj på?

Ja.

Jeg har også hjulpet med at fyre folk på grund af nedskæringer eller faktuel slendrian, inkompetence og dårlig attitude. Fair nok, men det er de andre, jeg husker. Det er de andre, som hopper ud af skabet, når jeg åbner lågen på klem. 


Du er fyret


Jeg har en god ven og hun er leder. Eller var, for hun blev fyret lige før jul af personlige årsager, ikke som følge af nedskæringer. 

Det er jo hvad, der kan ske. Ja, absolut, men hvordan kan det gå sådan, når man har været ansat i den samme virksomhed i flere år?

Var det fordi, hun ikke kunne klare de mange forandringer, digitaliseringsbrølet og kravet om radikal innovation? 

Nej. 

Var det fordi, hun sløsede med tingene, ikke leverede resultater, mest var i vejen? 

Nej. 

Var det fordi, hun var en dårlig leder, hvis medarbejdere var godt trætte af hende? 

Nej. 

Hun blev fyret, fordi hun insisterede på, at der kun var tre dimensioner, der gjaldt i hendes virke som leder: hendes medarbejderes trivsel, hendes kunders tilfredshed og hendes kommercielle resultater. Hun blev fyret, fordi hun insisterede på at behandle sine medarbejdere med respekt og værdighed og sine kunder med imødekommenhed og høj service.  

Men hun blev især fyret, fordi hun afviste at deltage i de interne, politiske spil, de usunde alliancer og de egodrevne interesser og fordi hun nægtede at anerkende gyldigheden af disse logikker.       

Og det kan man selvfølgelig ikke. Enten tilpasser man sig systemet eller også knuser systemet én.

Og så er det sådan set underordnet, hvor meget man leverer. 

Al magt til HR



Det interessante i denne - og andre lignende - historier er, at de ledelsesmæssige beslutninger, der fører til den pågældende fyring, er irrationelle og i bund og grund skadelige for virksomhedens overordnede mål.

Når HR afdelingen bidrager aktivt til den slags numre, så er vi der ikke for at udvikle en stærk organisation med forretningsskabelse for øje, så er vi der for at bekræfte tilfældige, irrationelle individer, som føler sig truet af underordnedes succes, faglighed eller klarsyn. 

Det er det ved den moderne HR institution, der ærgrer mig mest. 

Hvis nu vi forestillede os, at HR gik ind og tog lederskabet i den slags situationer og sagde, hey leder, det her kan vi ikke eksekvere, for det er en forkert beslutning, hvad ville der så ske? 

Ville det hele bryde sammen? 
Ville Stalin genopstå? 
Ville virksomheden gå nedenom og hjem?

Det er ikke sandsynligt.

Derfor skal HR funktionen have et helt andet mandat og muligvis en anden reference. Jeg er sikker på, at bestyrelse og ejere/aktionærer er mere interesserede i at sikre den overordnede forretningsskabelse end i at tilgodese tilfældige individers forfængelighed.   

Jeg stemmer altså for en HR funktion, der er langt mere uafhængig, langt mere optaget af helhedshensyn og langt mere rationelt funderet end den, vi kender i dag. 

Er du enig?

***

Hvis du har lyst, kan du følge bloggen ved at skrive din e-mail i feltet her: