lørdag den 26. december 2009

Kejserens nye klæder

Peter Aalbæk, medstifter af og direktør for filmselskabet Zentropa, udtalte for et stykke tid siden til en avis, at HR er "det rene kejserens klæder". HR er ifølge Aalbæk stærke i virksomheder med svage lederprofiler: "Det er direktørens job at tage sig af personalet". Aalbæk skal nok betakke sig for at have en flok studerede røvere fra RUC siddende i et til lejligheden bygget HR elfenbenstårn og lukke konsulentgas ud. Aalbæk vil heller ikke lægge navn til en afdeling, som "lægger strategier for personalets udvikling og alt det der pis."


Har Aalbæk ret? Tanken om en afdeling, der har sine egne normer og værdier, sin egen jargon, kommunikationskanaler og beslutningskompetence og opnår legitimitet alene i kraft af sin tunge os af trend, er ikke videre sympatisk. Denne tanke rummer en idé om HR som en selvhenvisende enhed, der i sit strategiarbejde ikke tager hensyn til kerneforretningens behov, men som uanset forretningssammenhængen "udvikler personalet og producerer en masse instrukser".


Ligesom begrebet situationsbestemt ledelse efterhånden er udførligt beskrevet og desuden introduceret i mange virksomheder, bør man have en beskrivelse af begrebet situationsbestemt HRM. HRM bør i hvert enkelt tilfælde tilpasses de særlige medarbejdere og den særlige virksomhedssammenhæng, som den lokale HR enhed agerer i. HR er en del af en organisme, som lever og forandrer sig uophørligt - og HR skal være med i kernen af denne forandring.


Peter Aalbæk har ret i, at linjelederen ikke kan fralægge sig ansvaret for hans medarbejderes trivsel, udvikling, performance og adfærd på arbejdspladsen. Dette anvar fratages ikke lederen, fordi HR har kompetencerne til at levere det input til lederen, der gør, at hans beslutninger kan træffes på det bedst muligt oplyste grundlag. Brugen af HR og HR's data adskiller sig ikke fra brugen af de regnskabstal og den controllerekspertise, lederen naturligvis vil efterspørge i økonomiafdelingen, undervejs i arbejdet med budgettet.


HR er andet end ryatæpper og RUC paradigmer. HR er en strategisk partner, som er både stærk i empiri og systemisk tænkning. HR kan faktisk bruges til andet end verdensfjerne forestillinger - måske endda til at skabe resultater.


/MD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar