lørdag den 20. januar 2018

Etisk kompetence

Jeg har altid haft lidt vanskeligt ved at forstå forskellen mellem almene og faglige kompetencer, men det er nok ikke helt forkert at sige, at faglige kompetencer for det meste er instrumentelle og fikserede, mens almene kompetencer er ukrystalliserede og ikke rettet mod noget bestemt. 

Sådan noget som at bemestre et specifikt ERP system er en faglig kompetence, mens evnen til at lære et nyt ERP system er en almen kompetence. I dette tilfælde betinges den faglige kompetence således af individets generelle evne til at lære den slags.  

Almene kompetencer regnes dog ikke for ret meget i praksis, sandsynligvis fordi de kun vanskeligt lader sig kodificere, måle og dokumentere. Fem års brug af Axapta, det er konkret, mens en påstået forventning om, at man også vil kunne finde ud af at arbejde i Navision, straks er mere flyvsk og ikke til at afgøre på forhånd. 

Derfor er det fortrinsvis de bøger, du har læst, der gælder, når du for eksempel søger job eller skal til performancevurderingssamtale. De bøger, du har planer om eller vil være i stand til at læse, tæller ikke i nær samme grad.   

Etisk kompetence


En nydelig og lidt mere nuanceret måde at kategorisere kompetencer på er at finde på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside.

Dansk Folkeoplysnings Samråd opererer nemlig med hele fire kompetencekategorier:  

1) kognitiv kompetence omhandler både intellektuel processorkraft og fikseret intelligens, altså viden.
2) funktionel kompetence indbefatter de specifikke færdigheder, den enkelte råder over i forbindelse med udførelse af en konkret opgave.
3) personlig kompetence er evnen til at læse situationer, begå sig i disse og indgå i relationer.
4) etisk kompetence indebærer, at den enkelte har en række personlige værdier og principper, som guider ham eller hende i beslutningsprocesser.

Det, som især er spændende ved denne definition, er tilføjelsen af etisk kompetence. For hvad er det egentlig og er det overhovedet vigtigt i en organisatorisk sammenhæng?


Etisk bevidsthed og dømmekraft


Etisk kompetence afsløres blandt andet i den etiske beslutningsproces. Ifølge professor og etikforsker Linda Trevino består den første fase i etisk beslutningstagning i, at man overhovedet er i stand til at opfatte et givent forhold som et etisk dilemma. 

Etisk bevidsthed eller etisk sensitivitet er noget, som den enkelte kommer med i større eller mindre grad, men samtidig noget, der påvirkes af omgivelserne (opfatter omgivelserne forholdet som etisk udfordrende?) og af det sprog, der anvendes til at adressere forholdet. 

Forskellen på at downloade musik fra internettet og stjæle musik på internettet er åbenlys, ligesom der (måske) er forskel på, om man har et medlem af Dyrenes Beskyttelse eller et medlem af den lokale håndboldklub med i bilen, når man kører et rådyr ned og skal beslutte sig for, hvordan man vil håndtere situationen.  

Etisk bevidsthed skærpes og forfines gennem løbende eksponering for etiske dilemmaer og det afsæt, man følgelig har for at afsige sine moralske domme, nuanceres tilsvarende. Etisk bevidsthed og moralsk dom er de to første faser ud af i alt fire i den etiske beslutningsproces:


KLIK FOR STØRRE BILLEDE


I følge Trevino har moralsk dømmekraft (fase to i ovenstående model) fem evolutionære trin. Desto højere niveau, desto mere kompleks og krævende bliver ræsonneringsprocessen.


KLIK FOR STØRRE BILLEDE


De to første niveauer omtales som prækonventionelle og udgøres af trin 1, hvor det handler om at undgå straf, og trin 2, hvor det gælder om at få en fair aftale for sig selv i udvekslingssituationer. 

Trin 3 og 4 kaldes samlet for de konventionelle niveauer, og her gælder det om at imødekomme Vigtige Andres forventninger (for eksempel forældrene, den populære pige i klassen eller chefen), henholdsvis samfundets normer og regler. Endelig er der trin 5, hvor individets etiske beslutninger bestemmes af grundlæggende værdier og principper.

Den dårlige nyhed er, at kun 20 procent af alle voksne nogen sinde kommer til trin 5, som er præget af uafhængig og principdrevet tænkning, mens hele 80 procent af os roder rundt på trin 1-4. 

Den gode nyhed er, at de 80 procent ikke er ligeligt fordelt på alle niveauer, men at majoriteten trods alt befinder sig på niveau 3-4. 


Mænd og kvinders etik


Der er altså variationer i, hvor afhængige vi er af vores omgivelser og af mere eller mindre institutionaliserede normer og regler, når vi skal træffe etiske beslutninger. Men hvad med kønnet? 

Har kønnet nogen betydning i den etiske beslutningsproces?

Trevino gennmeførte en række forsøg for at teste, hvordan mennesker i al almindelighed reagerer på etiske dilemmaer og for at teste, om der er nogle forskelle på, hvordan mænd og kvinder ræsonnerer, når de konfronteres med et etisk dilemma. 

I det første forsøg blev forsøgspersonerne bedt om at forestille sig, at de var butikschefen i en legetøjsbutik og at de havde aftalt med en kunde, at de ville reservere et bestemt stykke legetøj til denne. Ind i butikken kom herefter en kvinde, som fortalte, at hun havde et meget sygt barn derhjemme, og det eneste, barnet ønskede sig, var dette ene stykke legetøj. Spørgsmålet var nu, om forsøgspersonerne ville bryde deres løfte til den første kunde for at imødekomme kvinden med det syge barn. 

Her er en opsummering af, hvad forsøgspersonerne svarede, fordelt på køn:

  • Kvinder fandt generelt dilemmaet mere bekymrende end mænd gjorde, kvinderne tog mere på vej, så at sige.
  • Mændene beskrev kort og præcist, hvad de ville gøre, mens kvinderne ’vævede’ mere.
  • Kvinderne arbejdede hårdere og mere fantasifuldt end mændene for at finde en løsning, der ville tilfredsstille alle.
  • Mange flere mænd end kvinder satte spørgsmålstegn ved kvinden med det syge barns troværdighed. 

I det andet forsøg blev forsøgspersonerne bedt om at forestille sig, at de levede af at sælge medicinske præparater til brug under operationer på hospitaler. Det, de nu skulle beslutte, var, om de ville afsløre overfor den læge, der stod overfor en kompliceret operation, at konkurrenten faktisk havde et bedre produkt end det, de selv var kommet for at sælge. 

Resultatet af forsøget var:

  • Relativt få mænd diskuterede den etiske dimension i dilemmaet, mens næsten alle kvinder gjorde.
  • Mændene var mere tilbøjelige til at retfærdiggøre deres beslutning om at dele deres viden med lægen ud fra forretningshensyn, såsom at det ville øge deres troværdighed og salgspotentialet på længere sigt. 
  • Mændene understregede generelt, at deres primære forpligtelse var at sælge deres firmas produkt.
  • Kvinderne var mere tilbøjelige til at overvinde dilemmaet ved at give lægen indirekte antydninger om det konkurrerende produkt.

Alt i alt viste de to forsøg og mange andre, der er lavet både før og efter dem, at mænd i højere grad forlader deres etiske beslutninger på principper og leveregler, mens kvinder er mere optaget af at gøre det, de anser for rigtigt for de involverede i den aktuelle situation. 

Jeg præsenterede min mand for de to dilemmaer og i det første svarede han meget tydeligt og meget hurtigt på spørgsmålet om, hvorvidt han ville bryde løftet til den første kunde, med et klart Nej

Da jeg spurgte ham hvorfor, blev der smidt et par leveregler på bordet: 

Først til mølle! Og: 
Man bryder ikke sit løfte til en kunde. 

I det andet dilemma blev det imidlertid noget sværere for ham. Her kunne han faktisk ikke tage en beslutning ud fra de givne oplysninger, men krævede flere informationer om, hvilket konkret produkt der var tale om, og om, hvor stor forskellen var på hans eget produkt og konkurrentens: 

Det er måske et spørgsmål om liv og dødså det nægter jeg tage stilling til ud fra det foreliggende.

Desværre er det tit sådan, når vi skal træffe etiske beslutninger, at vi ikke har alle informationer og at vi ikke kan forudsige alle konsekvenser af vores valg. 

Så svært er det faktisk. 


Den etiske leder


Der er ikke ret meget tvivl om, at en sund etisk kultur bidrager til at sikre virksomhedens langsigtede succes og bæredygtighed. Der er heller ikke ret meget tvivl om, at forskellige typer etiske ræsonneringsprocesser er nyttige i en organisation (som ovenstående forsøg viste), fordi etiske dilemmaer sjældent har et indlysende rigtigt svar, men må nøjes med at udtrykke et det-tror-vi-på-her i sin endelige dom.      

Og det, vi tror på her, skal være tydeligt for alle. Det skal ikke være underforstået eller noget, man nok selv kan regne ud. 

Derfor består det etiske lederskab af to dimensioner, hvoraf den ene omfatter lederen som etisk menneske, den anden lederen som etisk chef. 


KLIK FOR STØRRE BILLEDE

Som etisk menneske er det nødvendigt, at lederen har et vist mål af etisk sensitivitet og derfor kan indse, at der muligvis er noget etisk problematisk i at sælge et produkt, som ikke er særlig fedt, især når produktet indgår i en sammenhæng som den ovenfor nævnte. 

Dernæst skal den etiske dømmekraft som minimum kunne trække sig op på trin 4. 

Endelig skal lederen som etisk menneske være i stand til at gennemføre hele den etiske beslutningsproces og udmønte denne i en given handling, hvor besværlig og upopulær den end måtte være.  

Rollen som etisk chef, til gengæld, indebærer løbende at italesætte etiske dilemmaer og kommunikere etiske beslutninger og den implicerer, at man indretter sine belønningssystemer, så de fremmer etisk adfærd og hæmmer uetisk adfærd. 

Et belønningssystem, som har til hensigt at fremme etisk adfærd, kan umuligt belønne de ledere, der når deres tal uanset omkostningerne, men må i stedet indrette sine belønningspraksisser ud fra en helhedsvurdering. Metoden og midlerne skal med andre ord inddrages i bedømmelsen.  

Og det er besværligt og krævende, det er virkelig krævende, men indsatsen er det hele værd. Mindre risiko for skandaler, shitstorms, kunde- og investorflugt og - og det står helt for egen regning - sandsynligvis en stærk følelse af ubehag hos eventuelle karakterafvigende personligheder, der undervejs har sneget sig ind i systemet ved en fejl.

Etisk kultur


Etisk bevidsthed og etisk dømmekraft er en kompetence, som afhænger af, hvor mange og hvor dybe etiske dilemmaer, vi udsættes for gennem livet, herunder arbejdslivet. Praktiske dilemmaer, som kan have forskellige svar alt efter, om vi søger et nytteetisk eller et pligtetisk* svar, og som derfor lærer os, at etisk beslutningstagning er svær, kompleks og næsten aldrig entydig. 

De seneste års mange erhvervsskandaler, både herhjemme og i udlandet, tyder på, at det er en god idé at investere i en etisk kultur og i etisk lederskab. Vi kan ikke overleve på længere sigt af den profit, vi hiver hjem i dag, hvis det sker på bekostning af almindelig anstændighed og almindelige principper om ordentlighed.

Med fare for at gentage mig selv vil jeg slutte med at sige, at hvis man ikke magter at holde den etiske fane højt af principielle og humanistiske hensyn, så gør det dog af forretningsmæssige. 

Uetisk virksomhedsdrift og ledelse kan aldrig svare sig på den lange bane.  

*Hvis ikke du har styr på de forskellige etiske afsæt, kan du læse Thorkil Sørensens sjove og underholdende artikel om forskellen på nytteetik og pligtetik, som i Sørensens fortolkning er forskellen på et tvangsneurotisk verdenssyn (pligtetik, repræsenteret ved Kant) og et narcissistisk, nydelsessygt verdenssyn (nytteetik, repræsenteret ved Jeremy Bentham). Endelig har vi den tredje store etiske retning, dydsetikken, repræsenteret ved især Aristoteles, dydsetikken har dog ikke haft meget vind i sejlene i lang tid.            

***

Hvis du har lyst, kan du følge bloggen ved at skrive din e-mail i feltet her:


Enter your email address:

Delivered by FeedBurner
  



2 kommentarer:

  1. Et supervigtigt felt! Instrumentelle værktøjer bør ikke stå alene - uanset deres kvalitet. Lige så vigtigt som at performance vurdering bør baseres på både kvantitativ og kvalitativ grundlag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget enig, Julie. Alt for ofte kommer det til at handle om enten-eller, men sådan er virkeligheden og livet jo ikke, ofte er flere ting rigtige eller sande på samme tid, selvom det er svært at navigere i dobbeltheden. Mht. lige netop performancevurderinger er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv. Midlerne, metoderne, relationerne, alt det, der forbinder prikkerne, bør egentlig have langt større opmærksomhed. Det er i nogen grad sandt, at man får det, man måler, men det er endnu mere sandt, at man får det, man belønner. De færreste af os er frie, autonome agenter, de fleste at os søger at indfri omgivelsernes forventninger, fordi vi ønsker belønningen mere end noget andet. Derfor skal man være varsom med, hvad man belønner.

      Mvh
      Maya

      Slet