søndag den 31. december 2017

Tidens tyranni, en hjerne i gigagalop og godt nytår

Året 2017 slutter om lidt og et nyt, uspoleret år begynder. Hvad vil du bruge det nye år til? 



Det er med ferier og med penge som det er med tid: de ubrugte reserver er klart mere favorable end de brugte, men uh, hvor synes reserverne hurtigt at blive ødslet bort. Bag os ligger alt det, der er brugt, foran, alt det, der er ubrugt, og ubrugt tid er selvfølgelig bedst, for den kan blive til hvad som helst, hvorimod den tid, der er brugt, ikke kan blive til andet end det, den var, en anden tid. 

Tidsbevidstheden sender på en anden kanal end selve tiden, for tidsbevidstheden er en konstruktion, der kalder os til orden. Den forpligter os til at huske tid og sted og den skærer tiden ud i pap og deler den op i intervaller. Tidsbevidsthedens formål er at disciplinere os, ding dong, klokken ringer, og du har at stå op til tiden, komme til tiden og gå i seng til tiden, så du er frisk, når klokken ringer igen. 

For tid er penge og hvis du sælger din tid, skal den være ny og ubrugt og endnu ikke fikseret i et format, som den, der køber din tid, ikke har bedt om. Det forventes, at du leverer dine bedste timer i døgnet og det forventes, at du leverer de timer, du bliver betalt for. 

Gerne flere, men bestemt ikke færre.


Afsætning af tid


Der er både et kvantitativt og et kvalitativt aspekt af den tid, din arbejdsgiver køber og det kvantitative aspekt er langt nemmere at tjekke end det kvalitative, hvilket er forklaringen på, at der er mere kontrol med din tilstedeværelse end med dine resultater. 

Din chef kan konstatere, at du sidder på din plads, men om du gør dit bedste er langt sværere at fastslå, medmindre du har lige så nøjagtige produktionsmål som medarbejderne på Fords fabrikker i 1920'erne eller lige så nøjagtige performancemål som danske skoleelever i 5. klasse. 

Problemet er, at der bliver flere og flere i det moderne arbejdsliv, som ikke har nøjagtige performancemål, fordi der bliver mere og mere kognitivt, kreativt og relationelt indhold i jobbet, men til trods for dette faktum er tidslig præcision og -opofrelse stadig det mest anvendte og anerkendte kriterium for bedømmelse af #indsats og #performance og #lederpotentiale og #loyalitet og #altidenretning.

Dem, der møder tidligt og går sent, er de mest talentfulde, dedikerede og produktive.  


Vidensarbejde


Jeg er det, man efter al sandsynlighed vil kalde en vidensarbejder. 

Det vil sige, at min arbejdstid fortrinsvis går med at applikere min viden, min forestillingsevne og min opfindsomhed på forskellige typer opgaver. Den måde at arbejde på følger ikke altid produktionens logik, som er synkroniseret med forståelsen af tiden som et lineært, fremadskridende fænomen, men følger en anden, mere egensindig, logik, som jeg ikke kan forklare og derfor heller ikke disciplinere.  

Nogle gange baner viden sig let og ubesværet vej fra udgangspunkt til målstreg, andre gange skal den vendes og drejes, suppleres og glemmes for at lykkes, mens den endnu andre gange bare rækker tunge og siger: du kan ikke tænke to sammenhængende tanker i dag, kom tilbage en anden dag.

Jeg kan ikke pålægge min viden at møde op og være optimalt og produktivt opfindsom i et bestemt tidsrum, jeg kan ikke befale min fantasi at finde på et nyt tema til min næste blog klokken otte om morgenen d. 1. januar, jeg kan ikke beordre min hjerne til at være mentalt til stede nonstop i et ti timer langt ledermøde.  

Det eneste, jeg kan, er at gribe øjeblikkene af klarhed, når de opstår. Det øver jeg mig til gengæld på, fordi jeg har erfaret, at disse øjeblikke af intuitiv forståelse og oplysning er dem, der sparker ting hinsides standard.

Hvis disse øjeblikke ikke bliver grebet, for eksempel fordi de vælger at dukke op tirsdag aften klokken halvelleve og jeg først skal møde på mit arbejde næste morgen klokken halvni, går de tabt. De bliver glemt, de glider ud af bevidstheden igen, og det kan også være lige meget, for vi fortsætter bare derfra, hvor vi slap i sidste uge. 

- Altså, der, hvor vi slap, var det der, hvor vi forsøgte at forvandle en leverpostej til en paté ved at skrive P-A-T-É på pakken med store bogstaver? 

- Ja, helt rigtigt set! Det er dét sted, vi skal tilbage til, det er det, vi arbejder ud fra.


Hasta la vista, tidstyranni


Men ikke længere, for siden jeg besluttede at blive selvstændig HR rådgiver i begyndelsen af 2016, har jeg i udstrakt grad selv kunnet bestemme hvor, hvornår og fra hvilket udgangspunkt, jeg arbejder, hvis man overhovedet kan kalde det arbejde, når nu det er så krævende og sjovt. 

Det, som jeg vil bruge min tid på i 2018, er derfor at give endnu mere slip på tidsdisciplineringens tyranni. Jeg vil selvfølgelig komme til tiden, hvis du inviterer mig til kaffe eller jeg skal lede en workshop, men min produktive arbejdstid, den lægger jeg, hvor det passer mig, den lægger jeg rundt om disse lækre øjeblikke af indsigt, disse lykkelige tilstande af flow. 

I 2018 er jeg villig til at opgive min protestantiske tro på, at de flittige og dygtige arbejder fra 8-16, og acceptere, at jeg holder mest af at arbejde i blokke, hvor den første blok sagtens kan ligge fra 9 til 14 og den anden blok fra 19 til 24. Andre dage kan det forholde sig anderledes og det er netop skønheden i det hele: at man arbejder, når hjernen er i gigagalop, og ikke når en eller anden arbitrær, juridisk forordning har afsagt sit tidslige dekret.                

Hvad vil du opgive, tilgive eller give væk i 2018? 




Måske er 2018 året, hvor du skal opgive din tro på tidens tyranni, måske er det året, hvor du skal tilgive den kollega, som altid sidder og vogter over, hvornår du kommer og hvornår, du går, eller måske er det året, hvor du skal give din chef et kærligt los bagi og forklare, at du ikke leverer kreative løsninger på kommando?

Hvis det ikke lige er nogle af de steder, du vil lægge dit nytårsforsætkrudt, kan du hente inspiration i et af de fem mest læste blogindlæg her på bloggen i 2017:

Supermennesker, sport og kontroltab

Ekspertpanelet mødes: hjernen, etikken og de perverse incitamenter
Syv tricks til at undgå succes: sådan opretholder du en middelmådig karriere
Undskyld, sagde du 'Strategisk HR?'
Sådan leder du fem forskellige medarbejdertyper

Eller hos den lidt strammere storesøster ovre på Point of HR:

Hvad skal du arbejde med i fremtiden?

10 brændende spørgsmål alle ledere stiller sig selv: spørgsmål 6-10
10 brændende spørgsmål alle ledere stiller sig selv: spørgsmål 1-5
Sådan udvikler du en HR strategi
For at eksekvere din strategi skal du have kompetencerne på plads



Lav et fantastisk nytår og TAK fordi du abonnerer på bloggen eller bare kom forbi i løbet af 2017. Jeg håber, vi ses i det nye år enten her eller i den analoge verden, som stadig findes et sted derude. 




Du kan abonnere på kommende indlæg ved at skrive din e-mail her:

Enter your email address:

Delivered by FeedBurner




Ingen kommentarer:

Send en kommentar