mandag den 8. september 2014

De bedste i HR

Efteråret er smukt og jeg føler mig taknemlig. Taknemlig over skønheden udenfor, taknemlig over at der findes en fremtid og taknemlig for alle de gode HR folk, som allerede findes, og som gør en kæmpe indsats for at løfte og inspirere os andre. 


autumn
Remembering Fall by Indy Kethdy

Hvis du er fast læser, tænker du måske: Hun er blevet betalt for at skrive det der. 

Men nej, det er jeg ikke. Faktisk er der ingen der ved, at dette takkekort kommer, før det er der.

Jeg er normalt ikke sådan én, der slynger om mig med roser til HR folk eller takker nogen for at lave deres arbejde (jo, det kan jeg nu godt finde på, når jeg tænker ordentligt efter - men det er mere fordi, jeg bliver så glad, når jeg møder nogle, der elsker deres arbejde og lader det gå ud over mig). 

Men som sagt, guderne skal vide, at jeg ikke plejer at lægger fingrene imellem, når jeg diskuterer HR's dark sides, downsides og dead end sides i et så ekstremt ulideligt endeløst omfang, at enhver almindeligt begavet person bliver træt af at høre om det. 

The HR Blues

Men så skete der noget.

Min normale tilstand af lettere sarkastisk hudfletning af alle HRske ting ændrede sig meget pludseligt for et par uger siden og blev til sådan en slags HR-smerz, en sump af manglende udsigt, et spil Wordfeud, hvor modstanderen scorer 198 points på ét ord, fordi hun kan skrive 'balustre'.

Øv!

Jeg valgte derfor at stoppe, mens legen var god. 

Bare lige sådan. 

I stedet startede jeg min kokostop-produktion og før du begynder at spørge til projektet, som nu har stået på i cirka 14 dage, siger jeg det up front:

It didn't work out.

Jeg er dog ikke tilbage ved udgangspunktet (det er store iværksættere sjældent), for jeg lærte en masse undervejs:
c
  1. kokostoppe er søde
  2. kokostoppe er klistrede
  3. kokostoppe er en anakronisme
  4. kokostoppe er umulige at sælge (måske på grund af 1.-3.) 

Lidt ligesom HR.

Nej, det passer ikke - UNDSKYLD!

Det er SLET ikke det, som indlægget her skal handle om. Det skal nemlig handle om:

De bedste i HR

De bedste i (dansk) HR, som jeg kender til, er Gitte Mandrup, Morten Kamp Andersen og Annette Fabild Omø, som alle fra hvert deres udgangspunkt forsøger at hæve standarden i HR. Gitte Mandrup arbejder ud fra et fortrinsvis forretningsdrevet perspektiv, Morten Kamp Andersen arbejder ud fra en datadrevet approach og Annette Fabild Omø forsøger at sætte vidensdeling blandt HR folk på agendaen.

Disse tre mennesker er på hver deres måde store inspirationskilder i mit univers og jeg vil opfordre dig til at tjekke dem ud på LinkedIn eller google dem, hvis du ikke allerede kender dem.

Men så er der også alle de knap så kendte, bedste HR folk, jeg har mødt gennem tiden, som har gjort en forskel
f

  • for HR
  • for mig
  • eller i bedste fald: for begge dele 

Jeg vil ikke nævne dem ved navn, da jeg ikke ved, om de vil nævnes, men jeg kan love, at jeg på en meget indiskret måde vil antyde, hvem de er.


De knap så kendte, bedste HR folk

1.  Det første HR menneske


Det første HR menneske, jeg kender til, er den personalechef, der i sin tid rekrutterede mig til HR. Hun var min første kvindelige chef og min første HR chef (det hed man så ikke dengang, men det er indtil videre stort set det samme) og hun var helt igennem fantastisk, syntes jeg. 

Hun var smuk, smagfuldt påklædt (prøv lige at lægge mærke til, hvis du ikke allerede har gjort det, hvor mange smagfuldt påklædte HR damer og herrer, der egentlig findes, sammenlignet med andre unævnelige grupper) og hun var proppet med viden. Hun vidste ALT, havde jeg på fornemmelsen, men hvad jeg også havde på fornemmelsen, var, at hun troede på mig.

Der var ingen, der tidligere havde troet på mig andet end min mor og en håndfuld lærere på universitetet. 

Og det kan man jo ikke leve af.
  
Udover at hun troede på mig, lærte hun mig en grundlæggende teknik til at overleve i HR: søg altid en pragmatisk løsning.

Jeg fandt snart ud af, at en pragmatisk indstilling generelt var en fornuftig attitude, når man arbejdede i HR - ikke mindst fordi personalechefen og hendes team havde den lettere anløbne status i organisationen, som mange HR afdelinger stadig kæmper med den dag idag - og så skal jeg ikke komme nærmere ind på, hvad det går ud på, men jeg kan godt afsløre, at det er her, at den før omtalte smerz blandt andet kommer ind - men hun holdt ikke desto mindre hovedet højt, indgød os mod og gjorde en forskel, hvor det var muligt.

Denne 1. dame, kan vi godt kalde hende, holdt ryggen rank i mere eller mindre permanent modvind og gjorde sit bedste under de givne omstændigheder. Og ja: de var givne.

Der blev ikke givet ved dørene.

2. De virkelige talenter


For at hoppe til en noget anderledes situation var jeg på et tidspunkt selv kommet i førersædet eller i al fald noget, der mindede om det, og skulle rekruttere en HR medarbejder til mit eget team. Overfloden af talent var kolossal og jeg kunne have sammensat verdens bedste HR team, hvis omstændighederne havde været til det.

Det var de ikke og jeg skulle vælge én.

Hvordan vælger man mellem tre-fire kandidater i slutrunden, som alle er en gave til HR på hver deres måde? 


Jeg har stadig ikke svaret, for der er de opgaver, der skal løses og så er der de opgaver, som burde blive løst - og ofte endda på bekostning af de første. 

Organisationen har som oftest fokus på den første type opgaver, men du ved som HR professionel, at det er den sidste type, der rykker den prik, som repræsenterer virksomheden, op mod det øverste, højre hjørne i koordinatsystemet (altså meget af/meget af området).

Jeg valgte at satse på talentet fremfor på sikkerheden. Jeg valgte også at have en spredning i the chosen ones, som jeg gerne vil sige et par ord om, og det skal blive ganske kort, det lover jeg:

Alder, køn, hårlængde og hvad man ellers kan komme i tanker om af ydre differentiatorer forudsiger ikke ret meget om fremtidig job performance. Isoleret set. Men hvis man kommer ind i et team, som er småtskårne på nogle af de nævnte og ret vilkårlige faktorer, betyder det selvfølgelig noget. Ingen præsterer på en øde ø, så hvis konteksten er en old boys club, en harpeklub, en vi-tror-unge-er-kvikkere sammensværgelse eller en adgang-forbudt-for-folk-med-mindre-end-25-års anciennitet loge, er det nok bedst at tænke sig om en ekstra gang.        

Når du har tænkt dig om en ekstra gang, træffer du din beslutning om, hvorvidt du vil bevare de eksisterende klubber eller du vil skabe fourage.

Jeg stemmer i de fleste tilfælde for den sidste mulighed og det gør jeg, fordi der beviseligt er for lidt innovation i både de danske HR afdelinger og i organisationerne som helhed og fordi de eksisterende klubber med al sandsynlighed hverken kommer til at løfte innovationsopgaven eller sikre virksomhedens fremtidige konkurrenceevne. 


Så ville de vel have gjort det for længst?

Tak til de talentfulde HR folk, som søgte job hos mig, som kunne have vendt det hele på hovedet og som gav mig fornyet håb for HR's fremtid.

Og lad os så glemme de andre, skøre bemærkninger, vi har hørt gennem tiden, og som alle sammen handler om at holde talentet fra døren:


- Hende siger vi nej til, hende kan vi ikke styre.
- Han er alt for klog. Det kan jeg sgu ikke lige have med at gøre.
- Jeg tror, at hun vil udfordre lederen for meget.
- Han er spot on, men han er udenfor lønrammen. Vi vælger en anden.

3. Og så det løse

Endelig så ved jeg, jeg har nemlig fået masser af underretninger om dette forhold, at der findes en gruppe HR professionelle i nogle af de større, danske virksomheder, som er super skarpe. Jeg har kun mødt enkelte af dem, men især to herrer, hvoraf den enes fornavn starter med J og den anden arbejder i en koncern, der starter med T, har på hver deres måde udvidet min forståelse for, hvad en god HR leder gør og er.  

Så de findes. 

Helt sikkert. 

Hvad, jeg ikke har fundet ud af endnu, er, hvordan vi får overført det, som disse dygtige mennesker kan, til os andre, ligesom jeg ikke har fundet ud af, hvordan DSB vil finde en ny administrerende direktør.

Men jeg ved dette: 

Der findes en stor og voksende gruppe af dygtige HR folk i Danmark. Man skal bare gøre sig ekstra umage for at finde dem.

Hvis du kender nogle inspirerende og fantastiske mennesker i HR, som du synes, at andre skal kende til, må du meget gerne skrive en kommentar, så vi kan fejre dem sammen. 

Til vi ses igen, kan jeg fortælle dig, at jeg har travlt med killingepasning. Som en rigtig HR dame har jeg naturligvis katte i flertal.

Og FYI: hunde, hamstere og kaniner gælder ikke.



HR Kitty


1 kommentar:

  1. Og jeg vil gerne åbne ballet: Gitte W Dyg: du er fantastisk.

    SvarSlet