søndag den 11. november 2012

Årets personalechefpris 2012

I det senste nummer (5/2012) af Personalechen, udgivet af PiD (Personalechefer i Danmark) kan man læse om årets personalechefpris, som er tildelt HR Manager Claus Rasmussen og projektleder Anne Mette Hildebrand fra Electrolux. Valget er begrundet i de tos "intensive fokus på sundhed og medarbejdertrivsel" og deres utrættelige bestræbelse på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i organisationen.

Konkret har Electrolux' HR-afdeling afskaffet piccolinefunktionen, sådan at "medarbejderne selv skal bevæge sig rundt i huset." Der er "lavet små mødepladser med cafeborde og stole samt relax-områder (..)" og gennem "humoristiske skilte" opfordres medarbejderne til at tage trappen i stedet for elevatoren. Ved kaffemaskinen kan man lave øvelser med hulahopring, mens kaffen løber igennem, og for børnefamilierne arrangeres der "madpakkeværksteder". Der kommer også en fiskebil en gang om ugen, så alle har mulighed for at købe frisk fisk og gennem virksomhedens kok kan man abonnere på en kasse økologisk frugt og grønt. Desuden har man investeret i nogle sjove, mobile plasticfigurer på størrelse med et 4-årigt barn, som kan vedhæftes såkaldte "værdibudskaber" som "Godmorgen, dejligt at se dig" og "Et smil er starten på en god dag!".

Elctrolux blev i 2011 nr. 8 i Great Place to Work undersøgelsen og i 2012 blev virksomheden rangeret som nr. 38 på listen over Europas Bedste Arbejdspladser.

Jeg er glad på de to prismodtageres og deres organisations vegne - men også en smule provokeret. Jeg er imponeret over de to HR medarbejderes fokuserede og dedikerede indsats - men jeg er samtidig betænkelig ved den helligdom, der opbygges omkring sundhedsmantraet. Endelig kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det er HR arbejde at hænge hulahopringe op ved kaffemaskinen?

Det har været kendt i 100 år, siden Hawthorne forsøgene, at opmærksomhed afføder højere produktivitet. Hvis medarbejderne oplever, at de angår ledelsen, herunder HR, føler de større arbejdsglæde og producerer mere (uden at der nødvendigivis eksisterer en kausal relation mellem arbejdsglæde og produktivitet. De to begreber er i sætningen her sidestillede). Men det som Hawthorne forsøgene også viste var, at det stort var ligegyldigt, hvilke initiativer og fokusområder, man prioriterede - så længe man fokuserede på noget, der havde en potentiel indflydelse på medarbejdernes arbejdsdag. Uanset om man skærpede eller dæmpede belysningen i produktionsområdet, eksempelvis, steg produktiviteten. Bare man gjorde NOGET, der antydede positiv opmærksomhed. 

De to prismodtagere gør NOGET, og det kan medarbejderne mærke. Så det skal ikke undre mig, om der rent faktisk måles større tilfredshed og måske ovenikøbet bedre produktivitet end før sundhedstemaet blev introduceret og prioriteret i virksomheden. Ikke desto mindre er jeg alligevel skuffet over, at PiD uddeler årets personalechefpris til Claus Rasmussen og Anne Mette Hildebrand. Ikke fordi de ikke har ydet en god arbejdsmiljøindsats, men fordi personalechefprisen følgelig ikke kan tilfalde en mere progressiv og trendsættende prismodtager.    

Hvad med de HR chefer, som insisterer på linjefolk eller analytiske begavelser i deres HR afdeling; dem, som har opløst HR afdelingen og smidt alle deres HR medarbejdere ud i linjen; dem som har outsourcet alle personaleadministrative opgaver og i stedet koncentrerer sig om deres kerneydelser; dem, som jeg slet ikke kan forestille mig, hvad laver af visionære nyskabelser; eller dem, som rent faktisk har opnået aktiv, strategisk indflydelse - apropos samme nummers tema? Det vil sige sådan nogen mennesker, som tør satse, udfordre og skabe en ny virkelighedsorden, et nyt paradigme, for HR.   

Sådan et menneske havde jeg gerne set modtage den fine pris. Der er efter min mening ikke meget inspiration at hente i begrundelsen for dette års valg, en begrundelse, som jeg i øvrigt mener, er noget ude af trit med de reelle udfordringer. Desuden er det min holdning, at man i HR afdelingerne skal passe vældigt på med at nurse. Konsekvensen er ofte, at man får status af det udvidede festudvalg, og med mindre det netop er ambitionen, er det ikke en sti man kommer tilbage ad, hvis man først er trådt ind på den. En anden konsekvens kan være, at man i sin almoderlige magt og vælde og absolutte rigtighed risikerer at støde de medarbejdere fra sig, som mener, at de er i stand til at tage vare på sig selv.  

Så kære PiD, lad nu prisen i 2013 tilfalde en eller flere personer, som bringer HRM ind i fremtiden og som er alignet med de faktiske udfordringer. Jeg er sikker på, at der er masser af innovative og målrettede HR folk derude, som vil være meget værdige prismodtagere.

Jeg har et par navne, hvis det er.

/MD  

2 kommentarer:

  1. Hej Maya,
    Spot on.
    Måske ligger noget af svaret i navnet "Personalechefsprisen". Det klinger med personaleadministration (operationel HR) og i den optik er prisen måske givet til de helt rigtige. Måske skal vi kåre årets "Strategisk HR Chef". Det skulle være en person, som klart har demonstreret værdiskabende HR i forhold til organisationens strategi.
    Det kunne være interessant.
    Vh, Morten

    SvarSlet
  2. Hej Morten.

    Tak for opbakningen - den er jeg overordentlig glad for. Jeg ved, at synspunktet er kontroversielt, men jeg tror trods alt ikke, at jeg er den eneste, der har det (heller ikke blandt PiD's medlemmer). Nu MÅ vi altså komme videre..... Hvorfor skal andre i organisationen tage os alvorligt, hvis vi ikke selv gør det?

    De bedste hilsner
    Maya

    SvarSlet