Er man nogle gange faretruende tæt på at kaste op over ord som tillid, autonomi, mestring og psykologisk tryghed?
Bliver de velmenende Richard Branson citater på Instagram og Albert Einsteins kontrafejer på Twitter ind imellem for meget?
Ja, det gør de, men ikke fordi, der er noget galt med ordene eller citaterne i sig selv. Man bliver bare træt af dem, fordi de ikke ser ud til at ændre noget.
Jeg har læst om ledelse, været udsat for ledelse og støttet dem, der skulle udsætte andre for ledelse, i det meste af mit arbejdsliv.
Og hvad har det alt sammen hjulpet?
Måske er det med dårlig ledelse som det er med cigaretter, alkohol og chokolade, vi ved, vi skal holde os fra det, men mange af os kan ikke modstå fristelsen.
Det er ikke, fordi vi er uoplyste eller savner en guru eller to til at forklare os sammenhængen, vi vælger bare at gøre noget andet i praksis end det, som guruerne fortæller os, er det rigtige.
Dårlig ledelse er en stabil faktor over tid, summen er forholdsvis konstant. Til gengæld er rygerne under afvikling, hurra for det. Vi får flere fede, flere med livsstilssygdomme, flere stressede og flere deprimerede, men rygerne, dem har vi fået skovlen under. Noget er lykkedes, en sum er reduceret.
Det er altså muligt at ændre vaner, at ændre praksis. Vi skal bare indse, at velmenende råd og oplysning ikke er tilstrækkeligt, der skal hårdere metoder i brug.
Her er opskriften på afvikling af dårlig ledelse:
1. Lav en lov, der begrænser dårlig ledelse på arbejdspladserne.
Dårlig ledelse forpester omgivelserne og derfor er det kun noget, der må dyrkes i et dertil indrettet skur. Det er tilladt for de dårlige ledere at udleve deres afhængighed i skuret, men snuppes de andre steder på arbejdspladsen i gang med at udøve dårlig ledelse, er det bortvisningsgrund. Hvert ophold i skuret registreres og den tid, der bruges der, betragtes som fritid.
2. Gør det socialt uacceptabelt at være en dårlig leder.
Lav kampagner på sociale medier, der udstiller dårlige ledere som nassere på sundhedssystemet og tabere, der ikke har kontrol over sig selv. De dårlige ledere belaster sjældent selv sundhedssystemet, men deres adfærd resulterer i så mange sygemeldinger og knuste hjerter blandt deres medarbejdere, at det er helt på sin plads at gøre de dårlige ledere ansvarlige for medarbejdernes stress, depressioner og angst. De dårlige ledere iscenesættes som nogen, der ikke har styr på deres shit og som koster samfundet penge.
3. Gør det generelt sværere at udvise dårlig lederadfærd, forbyd det på offentlige steder.
I offentlige transportmidler og i parker, på kommuners, skolers og hospitalers matrikler tillades dårlig ledelse ikke. Der sættes skilte op med afbildningen af en dårlig leder og et stort kryds henover vedkommendes åsyn. Den slags billedsprog kan alle forstå og skiltet er ment som en advarsel til alle om, at forsøger de at snyde og udøve dårlig ledelse på offentlige steder, vil omgivelserne ikke tøve et sekund med at stikke dem, der overtræder forbuddet, til rette myndighed.
4. Gør det dyrt at være en dårlig leder.
Dårlig ledelse skal koste noget og prisen skal kunne mærkes. Derfor pålægges de dårlige ledere en ekstra skat på 10% - i bunden, selvfølgelig - som skal kompensere for al den svie og smerte, deres adfærd påfører samfundet. Truslen om en halvfattig tilværelse skal nok få de fleste dårlige ledere til at tænke sig om en ekstra gang, da mange af dem opfatter risikoen for en indtægtsnedgang som langt mere alvorlig end risikoen for at blive hængt ud i en medarbejdermåling.
5. Begrund alle problemer i organisationen i dårlig ledelse.
Uanset hvilke problemer, fejl og uhensigtsmæssigheder, der findes i organisationen, hersker der generel konsensus om, at alle problemerne skyldes dårlig ledelse. Når kopimaskinen bryder sammen, har dårlig ledelse en finger med i spillet, når piccolinen kommer for sent på arbejde, er dårlig ledelse den subtile forklaring, og når nogen har fået stjålet deres madpakke, er den dårlige ledelseskultur årsagen. For så vidt dårlig ledelse er roden til alt ondt, er det indlysende, at slipper vi bare af med den, bliver alt godt og vi lever alle sammen i 150 år.
Inden der er gået fem år, garanterer jeg, at dårlig ledelse er reduceret fra de eksorbitant høje niveauer, vi ser i dag, til et sted omkring 25%.
Længere ned kommer vi nok heller ikke med det tiltag.
Hvis vi skal helt i bund, kræver det en anderledes opfattelse af, hvem vi har brug for i lederjobs, men det er en helt anden snak.
***
Du er velkommen til at smide en kommentar eller dele indlægget med dem, du holder af. Du kan abonnere på kommende indlæg ved at skrive din e-mail her:
Jeg har læst om ledelse, været udsat for ledelse og støttet dem, der skulle udsætte andre for ledelse, i det meste af mit arbejdsliv.
Og hvad har det alt sammen hjulpet?
Alkohol og cigaretter
Måske er det med dårlig ledelse som det er med cigaretter, alkohol og chokolade, vi ved, vi skal holde os fra det, men mange af os kan ikke modstå fristelsen.
Det er ikke, fordi vi er uoplyste eller savner en guru eller to til at forklare os sammenhængen, vi vælger bare at gøre noget andet i praksis end det, som guruerne fortæller os, er det rigtige.
Dårlig ledelse er en stabil faktor over tid, summen er forholdsvis konstant. Til gengæld er rygerne under afvikling, hurra for det. Vi får flere fede, flere med livsstilssygdomme, flere stressede og flere deprimerede, men rygerne, dem har vi fået skovlen under. Noget er lykkedes, en sum er reduceret.
Det er altså muligt at ændre vaner, at ændre praksis. Vi skal bare indse, at velmenende råd og oplysning ikke er tilstrækkeligt, der skal hårdere metoder i brug.
Afvikling af dårlig ledelse
Her er opskriften på afvikling af dårlig ledelse:
1. Lav en lov, der begrænser dårlig ledelse på arbejdspladserne.
Dårlig ledelse forpester omgivelserne og derfor er det kun noget, der må dyrkes i et dertil indrettet skur. Det er tilladt for de dårlige ledere at udleve deres afhængighed i skuret, men snuppes de andre steder på arbejdspladsen i gang med at udøve dårlig ledelse, er det bortvisningsgrund. Hvert ophold i skuret registreres og den tid, der bruges der, betragtes som fritid.
2. Gør det socialt uacceptabelt at være en dårlig leder.
Lav kampagner på sociale medier, der udstiller dårlige ledere som nassere på sundhedssystemet og tabere, der ikke har kontrol over sig selv. De dårlige ledere belaster sjældent selv sundhedssystemet, men deres adfærd resulterer i så mange sygemeldinger og knuste hjerter blandt deres medarbejdere, at det er helt på sin plads at gøre de dårlige ledere ansvarlige for medarbejdernes stress, depressioner og angst. De dårlige ledere iscenesættes som nogen, der ikke har styr på deres shit og som koster samfundet penge.
3. Gør det generelt sværere at udvise dårlig lederadfærd, forbyd det på offentlige steder.
I offentlige transportmidler og i parker, på kommuners, skolers og hospitalers matrikler tillades dårlig ledelse ikke. Der sættes skilte op med afbildningen af en dårlig leder og et stort kryds henover vedkommendes åsyn. Den slags billedsprog kan alle forstå og skiltet er ment som en advarsel til alle om, at forsøger de at snyde og udøve dårlig ledelse på offentlige steder, vil omgivelserne ikke tøve et sekund med at stikke dem, der overtræder forbuddet, til rette myndighed.
4. Gør det dyrt at være en dårlig leder.
Dårlig ledelse skal koste noget og prisen skal kunne mærkes. Derfor pålægges de dårlige ledere en ekstra skat på 10% - i bunden, selvfølgelig - som skal kompensere for al den svie og smerte, deres adfærd påfører samfundet. Truslen om en halvfattig tilværelse skal nok få de fleste dårlige ledere til at tænke sig om en ekstra gang, da mange af dem opfatter risikoen for en indtægtsnedgang som langt mere alvorlig end risikoen for at blive hængt ud i en medarbejdermåling.
5. Begrund alle problemer i organisationen i dårlig ledelse.
Uanset hvilke problemer, fejl og uhensigtsmæssigheder, der findes i organisationen, hersker der generel konsensus om, at alle problemerne skyldes dårlig ledelse. Når kopimaskinen bryder sammen, har dårlig ledelse en finger med i spillet, når piccolinen kommer for sent på arbejde, er dårlig ledelse den subtile forklaring, og når nogen har fået stjålet deres madpakke, er den dårlige ledelseskultur årsagen. For så vidt dårlig ledelse er roden til alt ondt, er det indlysende, at slipper vi bare af med den, bliver alt godt og vi lever alle sammen i 150 år.
Det virker
Inden der er gået fem år, garanterer jeg, at dårlig ledelse er reduceret fra de eksorbitant høje niveauer, vi ser i dag, til et sted omkring 25%.
Længere ned kommer vi nok heller ikke med det tiltag.
Hvis vi skal helt i bund, kræver det en anderledes opfattelse af, hvem vi har brug for i lederjobs, men det er en helt anden snak.
***
Du er velkommen til at smide en kommentar eller dele indlægget med dem, du holder af. Du kan abonnere på kommende indlæg ved at skrive din e-mail her:
 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar