onsdag den 28. april 2010

Ansøgningens No Go's


Top 10 over sikre ansøgningskiksere:

1) en useriøs eller stødende mailadresse, hvor f.eks. kinkyboy eller hotlady indgår

2) fotos fra det private fotoalbum - jeg har modtaget bryllupsbilleder inkluisv den part, som ikke søger jobbet, billeder fra vandreture med kikkert om halsen og trekkingsandaler samt billeder, hvor ansøgeren portrætteres i opløftet stemning og udringet top. Hvis man ønsker at medsende foto, skal det være et sobert portrætbillede.

3) alt for personlige og tryglende statements, eksempelvis at ansøgeren "MÅ have jobbet"

4) vedlagte julekort eller fødselsdagshilsner fra en tidligere arbejdsgiver, som skriver noget pænt om ansøgeren i kortet

5) CVer, der skjuler mere end de viser. Personligt foretrækker jeg detaljerede CVer, fremfor CVer, der mangler uddybelse af jobfunktionerne. Men jeg holder ikke af de CVer, der gentager sig selv og lister de samme fyrre specialområder under hver af de otte tidligere arbejdsgivere, som er nævnt - for mange gentagelser bliver til støj

6) et overfriskt sprog, eksempelvis "jeg er 40 år ung" eller "jeg er en af de skarpeste knive i skuffen"

7) lange udredninger om, hvad ansøgerens mand eller kone laver - det er ikke dem, der søger jobbet

8) upassende pral. Det er helt på sin plads at beskrive og fremhæve sine kompetencer, men en for selvfed ansøgning vil blive sorteret fra. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem formidlingen af ens kvalifikationer og kompetencer og en passende ydmyghed overfor det job, man søger. Hvis ansøgeren kan det, viser han, at han sandsynligvis også kan finde balancen i mange andre situationer

9) stavefejl, grammatiske fejl, andre firmanavne fra tidligere ansøgninger, sprogligt sjusk i det hele taget

10) selvmodsigelser. Der er ikke nogen mennesker, som både er proces- og resultatorienterede, både systemikere og detaljefokuserede, både selvstændige og samarbejdende. Det er muligt, at man KAN begge ting, men man har helt sikkert sin præference. Vær ærlig omkring den.

Ofte er det sådan, at ansøgeren gerne vil dokumentere, at han/hun kan leve op til SAMTLIGE krav i jobannoncen, men pas på - for rekrutteringsspecialisten vil sortere de kandidater fra, som opfylder alle jobbets krav og lidt til. Den type kandidater har man en mistanke om, at man ikke kan fastholde. Derfor er det altid vanskeligt at søge nedad. Hvis man gør det alligevel, så bør ansøgeren være fair overfor modtageren af ansøgningen og oplyse sine grunde.

Personligt har jeg ikke noget imod lange ansøgninger eller lange CVer, sålænge længden ikke er direkte betinget af en sludrevorn stil. Hvis ansøgeren har noget på hjerte og kan skrive en fængende tekst, er dette ofte en kvalifikation i sig selv.

En jobannonce er altid et spørgsmål, som ansøgningen er svaret på. De bedste ansøgninger er dem, som har forstået spørgsmålet og giver et relevant svar.

/MD

mandag den 12. april 2010

Hvad står det der HT egentlig for?

På min tidligere arbejdsplads blev det besluttet, at vores afdeling, dengang personaleafdelingen, skulle til at arbejde mere strategisk med HR og derfor - af signalhensyn - skulle skifte navn til Human Resources, i daglig tale HR. Navneskiftet blev kvalificeret af HR chefen med en lille uddybende tekst på intranettets HR portal, der i korte træk forklarede afdelingens nye initiativer og mål. Et par dage efter kom en ansat og spurgte mig: "Hvad står det dér HT egentlig for?" Den ansatte havde åbenlyst ikke læst den forklarende tekst, men omvendt må man spørge sig selv, hvorfor det er så vanskeligt at få budskabet om HR's bidrag ud over rampen?
Hvad er ræsonnementet bag en HR afdeling? Har de, der hævder, at HR afdelingerne bør nedlægges, ret?

I dag opnår HR afdelingerne ikke blot operationelle resultater med internt fokus, men er også tunet ind på de eksterne forhold og organisationens forretningsmæssige mål. Dette fokusskift skyldes blandt andet, at de nye virksomhedsformer kræver, at den primære kilde til organisationens konkurrenceevne og succes - medarbejderne - sammentænkes mere velovervejet og rationelt med organisationens øvrige processer og underkastes samme alvorlige analyser som cash flow, produktionseffektivitet og fremtidige investeringsbehov. Et årsregnskab er udtryk for et retrospektivt øjebliksbillede; en kortlægning af medarbejdernes engagement og kompetencer er et udtryk for virksomhedens fremtidige overlevelsesmuligheder.

Som et supplement til de velkendte roller som administrative eksperter og personaleudviklere er erkendelsen, at HR professionelle må betræde nye veje som forandringsagenter og forretningspartnere. De nye roller forudsætter, at HR medarbejderne forstår forretningen. At forstå forretningen indebærer, at HR afdelingen begynder at interagere mere aktivt med både den øvrige del af organisationen og organisationens omgivelser. De nye roller fordrer også helt anderledes kompetencer af HR afdelingen som helhed. Kompetencer, som man enten må udvikle eller rekruttere sig til.

Jeg tror ikke på fordelene i decentralisering af de administrative, ansættelsesretlige processer (medmindre vi taler om meget store virksomheder), men jeg er samtidig overbevist om, at det bedste HR arbejde skabes ude i linjen. Godt HR arbejde afhænger af et knivskarpt kendskab til de lokale betingelser - og dette kendskab opnås ikke ved at sidde omkring langbordet i HR afdelingen og føle sig misforstået af beslutningstagerne i organisationen. Kendskabet til organisationens uformelle hierarkier og subkulturer, forretningsmæssige udfordringer og den daglige drift erhverves bedst on site. Derfor skal HR folkene ud i virksomheden, så de kan tilpasse HR's bidrag og leverancer de aktuelle udfordringer.

Men hvad er det så, at HR kan bidrage med, som ikke organisationens ledere eller medarbejdere kan håndtere lige så godt selv? Først og fremmest giver HR medarbejderne organisationens ledere løbende faglig sparring, som afspejler den specialistviden, HR medarbejderne besidder. Den HR professionelles faglighed gør, at han har værktøjerne til at løse konflikter eller afskedige på en værdig måde, til at takle stress på en menneskelig måde og til at hjælpe lederne til at udfylde deres rolle på en god måde.

Dernæst har den HR professionelle, via sin analytiske og strategiske tilgang til organisationens sociale og intellektuelle kapital, evnen til at drage konsekvenser af kortlægningen af organisationens menneskelige ressourcer, holdt op imod virksomhedens ambitioner og mål - og evnen til at foreslå strategisk funderede metoder til at opnå organisationens mål gennem dens menneskelige ressourcer. Endelig er den HR professionelle eksperten på større, organisatoriske forandringer, som involverer, udfordrer og påvirker de mennesker, der er en del af forandringen og som skal drive den.

Organisationens intellektuelle og sociale kapital er afgørende for, hvorvidt virksomheden opnår succes på kort-, men især på langt sigt. Naturligvis kan finans, marketing og drift ikke stå alene i skabelsen af en succes, men må alle i sidste ende forlade sig på, at den menneskelige kapital, virksomheden råder over, er med på galejen. Intet enestående bliver produceret, udviklet, udført eller solgt af uengagerede, demotiverede mennesker. Derfor har HR sin helt åbenlyse eksistensberettigelse i sikringen af den menneskelige kapitals stadige værdiforøgelse og fortsatte helse i organisationen. Mennesker skaber organisationer og HR skaber sammen med mennesker de medarbejdere, virksomheden behøver.

- og måske skal det der HT forklares én gang til. Det gør vi gerne.

/MD